V-signalet med de tre korte og et langt paukeslag buldrer gennem de danske stuer og får højttalerne til at ryste. “Her er London. Vi bringer nyhederne…. Og til slut har vi en særmelding, der lyder: Astronomen taler i telefon. Hilsen til Agnete, Grethe, Carlo, Jens og Lukas…”
Mange danskere og tyskere vidste godt, at de kryptiske beskeder i BBC-sendingerne var henvendt til modstandsbevægelsen. Men kun få vidste, hvad de betød.
Særmeldingerne var ikke en kode i egentlig forstand, men et forud aftalt signal, der kun havde gyldighed den ene gang. Hilsen til “Lukas” kunne f.eks. betyde, at der den samme aften vilde komme fly og nedkaste materiel på pladsen “Lukas”. BBC-meldingerne blev dog først taget i brug i den sidste del af besættelsen.
Det var ikke alle navnene i radioens særmeldinger, der betød noget. Nogen gange var hele meldingen helt uden betydning. Hver særmelding bestod som regel af cirka 25 navne, for at tyskerne ikke skulle danne sig en mening om, hvor mange af disse stikord, der havde gyldighed.
I 1943 kom der for alvor skred i nedkastningen af faldskærmsagenter, våben og sprængstoffer med Hvidsten som et af de vigtige omdrejningspunkter i Danmark. Udviklingen i antal nedkastninger skete relativt langsomt frem til begyndelsen af 1944, mens der kom et meget stort antal nedkastninger i besættelsens sidste halvandet år.
Syv ud af ni flyvninger til Hvidstengruppens to modtagepladser blev gennemført, og i alt 24 containere, 8 faldskærmsagenter og 4 pakker blev nedkastet til gruppen. (Kilde: Optælling af forfatteren fra research i S.O.E.s arkiver).
Hvidstengruppen modtog dermed omkring en tredjedel af de containere, der blev nedkastet i Danmark i 1943. Indholdet blev bl.a. brugt til flere store aktioner både i Jylland, på Fyn og på Sjælland, da man nu bl.a. kunne gøre brug af magnetbomber og plastisk sprængstof til effektiv sabotage af skibe, fabrikker og jernbanelinier.
En række af medlemmerne af Hvidstengruppen blev d. 11. marts 1944 anholdt af værnemagten og senere henrettet. Mustard Point i Allestrupgård Plantage måtte opgives som nedkastningsplads, og nye pladser blev fundet.
Randersegnens største modtageplads - Kåtrup Hede
Den største af de nye pladser på Randersegnen lå på Kåtrup hede blot 9 kilometer fra Hvidstengruppens “Mustard Point". Pladsen fik af den jyske nedkastningsleder Toldstrup navnet “Lukas”. Hos S.O.E. foregik de hemmelige flyvninger til Kåtrup Hede under koden “Table Jam 26”.
Den var en gruppe kaldet A/S-gruppen, der stod for modtagelserne på Kåtrup Hede. Gruppen var opkaldt efter dens leder, den 22-årige Aksel Sørensen, der var medlem af Danmarks Kommunistiske Parti. A/S-gruppen var samtidig en af de få modstandsgrupper, der var involveret i såvel fabriks- og jernbanesabotage som våbenmodtagelser, fordeling af våben og husning af illegale. Poul Larsen, der gik under dæknavnet ”Kjær” var i 1944 blevet sendt til Randers for at fungere som modstandsbevægelsens byleder. A/S-gruppen blev spurgt, om man var parat til også at deltage i våbenmodtagelser fra engelske fly. Gruppen indvilligede i at gå ind i arbejdet og man fik hurtigt kontakt til yderligere folk, der skulle hjælpe med modtagelserne, blandt andet Aksel Thorsen, Mogens Siebel, Arvid Sørensen, brødrene Ib og Arne Dyrby Rasmussen samt Gunnar Pedersen. Desuden indvilgede vognmand Karl Pedersen fra Randers i at stille sin lastvogn til rådighed ved våbentransporterne.
Karl Pedersen, var født i Gassum i 1902 ganske få kilometer fra Kåtrup Hede og var godt kendt på egnen. I 1944 var han brændselshandler i Randers og kørte ud med koks, grus, sand og sten til byggeprojekter i Randers og omegn. Brændselsforretningen blev drevet fra Hobrovej 55 i Randers. A/S-gruppens leder, kommunisten Aksel Sørensen, boede på Nyvej ikke langt fra Karl Pedersens forretning, men Karl var ikke selv politisk engageret. Aksel kom en sommerdag i 1944 forbi og spurgte Karl, og han ville køre våben for gruppen, og det indvilgede han i sammen med sin chauffør Frits Skipper.
Modtog store mængder våben og sprængstoffer
Special Operations Executive (S.O.E) i England stillede store krav til nedkastningspladserne og de skulle være let kendelig for maskinerne, f.eks. med tydelig markering i terrænet i nærheden af pladsen, såsom jernbanelinjer, karakteristiske skovformer, søer osv. De krav blev opfyldt af Lukas-pladsen.
Den første nedkastning til A/S gruppen kom d. 5. august 1944. Pilot Bennet fra 161 Squadron og besætningen på hans 4-motorers Halifax-fly lettede kl. 21.50 engelsk tid fra basen i Tempsford lidt uden for Cambridge. Kursen blev sat over nordsøen. Flyvningen foregik helt uden problemer og kl. 01.07 engelsk tid var man over pladsen og nedkastede containerne med faldskærm. Nedkastningen foregik fra lidt over 100 meters højde og en flyvehastighed på knap 225 km. i timen.
Flyet satte derefter kursen tilbage mod England, hvor man landede på RAF basen Davidstow kl. 05.10. Nedkastningen var gået efter planen, men piloten noterede i sin rapport, at lysene fra modtagegruppen dog havde været lidt svære at se.
A/S-gruppen stod for i alt 6 succesfulde modtagelser på Kåtrup Hede fra august til november 1944. To yderligere operationer i perioden kunne ikke gennemføres. Gruppen modtog med sikkerhed 49 containere, 4 pakker og en faldskærmsagent på 5 af nedkastningerne. S.O.E.s arkiver oplyser ikke antallet af containere på den 6. af flyvningerne, men en sending ville typisk være på 12 eller 24 containere.
Dermed kan man konkludere, at gruppen modtog mellem 60 og 72 containere fordelt på de 6 nedkastninger. Dette var mere end det dobbelte af det antal containere Hvidstengruppen havde modtaget i 1943.
Nedkastningerne på Kåtrup hede (Lukas) var følgende:
Transporten for gruppen ud til Kåtrup hede skulle foregå på cykel, og man måtte kun køre to sammen. Endvidere skulle gruppens medlemmer bruge forskellige tilkørselsveje og ankomme på forskellige tidspunkter. Alt sammen for at skabe så høj sikkerhed som muligt.
Fire personer skulle desuden fungere som vagtposter og lade trafikken passere indtil flyet ankom. Herefter skulle al trafik stoppes, indtil faldskærmene med våbencontainerne var kastet ned og samlet op af den øvrige gruppe.
Ved en nedkastning stillede man op i et ettal i vindretningen med en mand med lommelygte forrest, og så morsede piloten, når maskinen kom over gruppen. Modtagegruppen havde på forhånd fået opgivet deres bogstav. Der var fire lygter og med den ene signallygte blev morset det aftalte bogstav, mens de tre andre lygter stod i vindretningen. så der altid blev kastet ned mod vinden.
Opgaven var så at få det nedkastede materiel læsset på lastvogne så hurtigt som overhovedet muligt. Det blev herefter så kørt til et lager i Randers. De tømte containere og faldskærmene skulle ligeledes bortskaffes f.eks. i vandhuller og lign.
Flyet der skulle have lavet en nedkastning 7. oktober 1944 på Kåtrup Hede kom aldrig. Stirling-flyet med pilot George Edgar Abecassis var blev beskudt af en tysk natjager kl. 01.00 og måtte mavelande nær Vemb en halv time senere. Bombaimer Ross Ferrier Philp blev dræbt i en skudduel i luften og tyskerne begravede ham i en våbencontainer nær nødlandingsstedet. Det lykkedes fire besætningsmedlemmer under flugten at få hjælp i Hornslet, og at komme til Sverige og senere tilbage til England.
Pilot Abecassis og wireless operator Walker var på flugt i 4-5 dage. Da de forsøgte at krydse en bro - paradoksalt nok netop i Randers - blev de arresteret af tyskerne og sendt i tysk krigsfangelejr.
På den sidste flyvning til “Lukas” d. 30. november 1944 nedkastede den australske pilot Max O´Bern og hans besætning fra 138 Squadron fra deres Stirling-fly 6 containere, 3 pakker og en faldskærmagent Poul Eduard Brandenborg, med det engelske dæknavn “Apricot”.
Brandenborgs opgave var overtage Jens Lillelunds arbejde, der i sommeren 1944 af S.O.E.s chieforganiser Flemming B. Muus, var blevet bedt om, at oprette et rejsehold, der kunne tage sig af industrisabotage og vanskelige sabotagemål. Målene var fabrikker og især automobilværksteder, der arbejdede for tyskerne. I november 1944 måtte Lillelund dog af sikkerhedsmæssige grunde rejse til Sverige, og Brandenborg skulle tage over.
Brandenborgs gruppe planlagde en række sabotager, men kun relativt få blev gennemført på grund af sprængstofmangel, da de lokale byledelser rundt omkring i Jylland ikke var meget for at udlevere deres sprængstof til andre!
En række af flyvningerne til Lukas på Kåtrup Hede var dobbeltoperationer. F.eks. blev der på flyvningen d. 1. november nedkastet 12 containere på Operation Table Jam 26B ved Kåtrup Hede og yderligere 12 containere på Table Jam 112 på en anden plads beliggende 8 kilometer derfra i fugleflugtslinie.
De øvrige nedkastninger på dobbelt operationerne til Kåtrup Hede (Lukas) var:
Taget af tyskerne
Ved nedkastningerne på Kåtrup Hede blev store mængder våben og sprængstof modtaget. Karl Pedersen havde også faldskærme med hjem, og hans kone satte stor pris på stoffet. I november 1944 gik det galt, og flere fra A/S gruppen blev taget. De fra gruppen, som undgik arrestation gik omgående under jorden, heriblandt Aksel Sørensen der istedet blev instruktør i Vestjylland.
Fra Randersegnen blev i alt 19 modstandsfolk henrettet og 6 modstandsfolk døde i koncentrationslejre under besættelsen. Modstandsfolkene var oppe mod bl.a. stikkere og tyskervenlige danskere. Derudover arbejdede Gestapo med base bl.a. i Aarhus på at opspore de jyske nedkastninger og modstandsgrupperne.
Samtidig var der permanente og midlertidige opsatte tyske kontrolposter ved indfaldsvejene til udvalgte byer, herunder i Randers. Ydermere patruljerede tyskerne i udvalgte områder for at prøve at optrevle våbennedkastningerne. Arbejdet som modstandsmand var yderst risikabelt.
Den 29. november 1944, dagen før den sidste nedkastning til A/S-gruppen blev brændselshandler Karl Pedersen og hans chauffør Fritz Skipper taget af tyskerne. Begge blev de anholdt for at deltage i modstandsarbejde og for modtagelse af nedkastningsmateriel.
Karl blev afhørt og sendt til Frøslevlejren 14. december 1944, men den d. 12. januar 1945 kom den skæbnesvangre besked at han og Frits skulle sendes til Tyskland. Her ankom de til Neuengamme koncentrationslejr nær Hamborg d. 13. januar 1945.
Mange danskere og tyskere vidste godt, at de kryptiske beskeder i BBC-sendingerne var henvendt til modstandsbevægelsen. Men kun få vidste, hvad de betød.
Særmeldingerne var ikke en kode i egentlig forstand, men et forud aftalt signal, der kun havde gyldighed den ene gang. Hilsen til “Lukas” kunne f.eks. betyde, at der den samme aften vilde komme fly og nedkaste materiel på pladsen “Lukas”. BBC-meldingerne blev dog først taget i brug i den sidste del af besættelsen.
Det var ikke alle navnene i radioens særmeldinger, der betød noget. Nogen gange var hele meldingen helt uden betydning. Hver særmelding bestod som regel af cirka 25 navne, for at tyskerne ikke skulle danne sig en mening om, hvor mange af disse stikord, der havde gyldighed.
I 1943 kom der for alvor skred i nedkastningen af faldskærmsagenter, våben og sprængstoffer med Hvidsten som et af de vigtige omdrejningspunkter i Danmark. Udviklingen i antal nedkastninger skete relativt langsomt frem til begyndelsen af 1944, mens der kom et meget stort antal nedkastninger i besættelsens sidste halvandet år.
 |
| Våbencontainer med indhold. Foto: Nationalmuseeet |
Hvidstengruppen modtog dermed omkring en tredjedel af de containere, der blev nedkastet i Danmark i 1943. Indholdet blev bl.a. brugt til flere store aktioner både i Jylland, på Fyn og på Sjælland, da man nu bl.a. kunne gøre brug af magnetbomber og plastisk sprængstof til effektiv sabotage af skibe, fabrikker og jernbanelinier.
En række af medlemmerne af Hvidstengruppen blev d. 11. marts 1944 anholdt af værnemagten og senere henrettet. Mustard Point i Allestrupgård Plantage måtte opgives som nedkastningsplads, og nye pladser blev fundet.
Randersegnens største modtageplads - Kåtrup Hede
Den største af de nye pladser på Randersegnen lå på Kåtrup hede blot 9 kilometer fra Hvidstengruppens “Mustard Point". Pladsen fik af den jyske nedkastningsleder Toldstrup navnet “Lukas”. Hos S.O.E. foregik de hemmelige flyvninger til Kåtrup Hede under koden “Table Jam 26”.
Den var en gruppe kaldet A/S-gruppen, der stod for modtagelserne på Kåtrup Hede. Gruppen var opkaldt efter dens leder, den 22-årige Aksel Sørensen, der var medlem af Danmarks Kommunistiske Parti. A/S-gruppen var samtidig en af de få modstandsgrupper, der var involveret i såvel fabriks- og jernbanesabotage som våbenmodtagelser, fordeling af våben og husning af illegale. Poul Larsen, der gik under dæknavnet ”Kjær” var i 1944 blevet sendt til Randers for at fungere som modstandsbevægelsens byleder. A/S-gruppen blev spurgt, om man var parat til også at deltage i våbenmodtagelser fra engelske fly. Gruppen indvilligede i at gå ind i arbejdet og man fik hurtigt kontakt til yderligere folk, der skulle hjælpe med modtagelserne, blandt andet Aksel Thorsen, Mogens Siebel, Arvid Sørensen, brødrene Ib og Arne Dyrby Rasmussen samt Gunnar Pedersen. Desuden indvilgede vognmand Karl Pedersen fra Randers i at stille sin lastvogn til rådighed ved våbentransporterne.
 |
| Karl Pedersen, ca. 1950. Foto: Privat. |
Modtog store mængder våben og sprængstoffer
Special Operations Executive (S.O.E) i England stillede store krav til nedkastningspladserne og de skulle være let kendelig for maskinerne, f.eks. med tydelig markering i terrænet i nærheden af pladsen, såsom jernbanelinjer, karakteristiske skovformer, søer osv. De krav blev opfyldt af Lukas-pladsen.
Den første nedkastning til A/S gruppen kom d. 5. august 1944. Pilot Bennet fra 161 Squadron og besætningen på hans 4-motorers Halifax-fly lettede kl. 21.50 engelsk tid fra basen i Tempsford lidt uden for Cambridge. Kursen blev sat over nordsøen. Flyvningen foregik helt uden problemer og kl. 01.07 engelsk tid var man over pladsen og nedkastede containerne med faldskærm. Nedkastningen foregik fra lidt over 100 meters højde og en flyvehastighed på knap 225 km. i timen.
Flyet satte derefter kursen tilbage mod England, hvor man landede på RAF basen Davidstow kl. 05.10. Nedkastningen var gået efter planen, men piloten noterede i sin rapport, at lysene fra modtagegruppen dog havde været lidt svære at se.
A/S-gruppen stod for i alt 6 succesfulde modtagelser på Kåtrup Hede fra august til november 1944. To yderligere operationer i perioden kunne ikke gennemføres. Gruppen modtog med sikkerhed 49 containere, 4 pakker og en faldskærmsagent på 5 af nedkastningerne. S.O.E.s arkiver oplyser ikke antallet af containere på den 6. af flyvningerne, men en sending ville typisk være på 12 eller 24 containere.
Dermed kan man konkludere, at gruppen modtog mellem 60 og 72 containere fordelt på de 6 nedkastninger. Dette var mere end det dobbelte af det antal containere Hvidstengruppen havde modtaget i 1943.
Nedkastningerne på Kåtrup hede (Lukas) var følgende:
 |
| C = Completed/gennemført. NC = Not completed/ ikke gennemført. Kilde: Egen research i S.O.E´s arkiver. © Jan Christensen. |
Fire personer skulle desuden fungere som vagtposter og lade trafikken passere indtil flyet ankom. Herefter skulle al trafik stoppes, indtil faldskærmene med våbencontainerne var kastet ned og samlet op af den øvrige gruppe.
Ved en nedkastning stillede man op i et ettal i vindretningen med en mand med lommelygte forrest, og så morsede piloten, når maskinen kom over gruppen. Modtagegruppen havde på forhånd fået opgivet deres bogstav. Der var fire lygter og med den ene signallygte blev morset det aftalte bogstav, mens de tre andre lygter stod i vindretningen. så der altid blev kastet ned mod vinden.
Opgaven var så at få det nedkastede materiel læsset på lastvogne så hurtigt som overhovedet muligt. Det blev herefter så kørt til et lager i Randers. De tømte containere og faldskærmene skulle ligeledes bortskaffes f.eks. i vandhuller og lign.
 |
| Pilot George Abecassis, RAF 161 Squadron |
På den sidste flyvning til “Lukas” d. 30. november 1944 nedkastede den australske pilot Max O´Bern og hans besætning fra 138 Squadron fra deres Stirling-fly 6 containere, 3 pakker og en faldskærmagent Poul Eduard Brandenborg, med det engelske dæknavn “Apricot”.
Brandenborgs opgave var overtage Jens Lillelunds arbejde, der i sommeren 1944 af S.O.E.s chieforganiser Flemming B. Muus, var blevet bedt om, at oprette et rejsehold, der kunne tage sig af industrisabotage og vanskelige sabotagemål. Målene var fabrikker og især automobilværksteder, der arbejdede for tyskerne. I november 1944 måtte Lillelund dog af sikkerhedsmæssige grunde rejse til Sverige, og Brandenborg skulle tage over.
Brandenborgs gruppe planlagde en række sabotager, men kun relativt få blev gennemført på grund af sprængstofmangel, da de lokale byledelser rundt omkring i Jylland ikke var meget for at udlevere deres sprængstof til andre!
En række af flyvningerne til Lukas på Kåtrup Hede var dobbeltoperationer. F.eks. blev der på flyvningen d. 1. november nedkastet 12 containere på Operation Table Jam 26B ved Kåtrup Hede og yderligere 12 containere på Table Jam 112 på en anden plads beliggende 8 kilometer derfra i fugleflugtslinie.
De øvrige nedkastninger på dobbelt operationerne til Kåtrup Hede (Lukas) var:
 |
| Kilde: Egen research (C) Jan Christensen |
Ved nedkastningerne på Kåtrup Hede blev store mængder våben og sprængstof modtaget. Karl Pedersen havde også faldskærme med hjem, og hans kone satte stor pris på stoffet. I november 1944 gik det galt, og flere fra A/S gruppen blev taget. De fra gruppen, som undgik arrestation gik omgående under jorden, heriblandt Aksel Sørensen der istedet blev instruktør i Vestjylland.
Fra Randersegnen blev i alt 19 modstandsfolk henrettet og 6 modstandsfolk døde i koncentrationslejre under besættelsen. Modstandsfolkene var oppe mod bl.a. stikkere og tyskervenlige danskere. Derudover arbejdede Gestapo med base bl.a. i Aarhus på at opspore de jyske nedkastninger og modstandsgrupperne.
Samtidig var der permanente og midlertidige opsatte tyske kontrolposter ved indfaldsvejene til udvalgte byer, herunder i Randers. Ydermere patruljerede tyskerne i udvalgte områder for at prøve at optrevle våbennedkastningerne. Arbejdet som modstandsmand var yderst risikabelt.
Den 29. november 1944, dagen før den sidste nedkastning til A/S-gruppen blev brændselshandler Karl Pedersen og hans chauffør Fritz Skipper taget af tyskerne. Begge blev de anholdt for at deltage i modstandsarbejde og for modtagelse af nedkastningsmateriel.
 |
| Mindetavle for 5 Randersborgere, der døde i tyske koncentrationslejre under bsættelsen. Randers Nordre Kirkegård, sydsiden af kapellet. Foto: Nationalmuseet. |
Karl blev sendt i to arbejdslejre der hørte under Neuengamme. Her blev mange af fangerne brugt til at rydde op i murbrokker fra det omkringliggende område efter allierede bombeangreb. De måtte også indsamle de mange døde, der lå i gaderne. Fritz Skipper døde i KZ Neuengamme blot 2 uger efter ankomsten af en tarminfektion.
Karl overlevede 3 måneders ophold i Neuengamme og kom hjem med de Hvide Busser og nåede Ramlösa i Sverige 18. april 1945. Karl formåede senere at opbygge sin vognmandsforretning på ny, og modtog erstatning fra Erstatningsrådet efter Loven om erstatning til besættelsestidens ofre.
Opholdet i koncentrationslejren var ikke noget Karl og Lydia talte særligt meget om. Det var deres måde at komme videre på.
Ved deres sølvbryllup d. 1. februar 1978, blev der traditionen tro sunget en række hjemmeskrevne sange. En af sangene var skrevet på melodien Jens Vejmand. De første tre vers handlede om besættelsestiden og gav et lille indblik i familiens oplevelser dengang:
Note:
Artiklen om våbennedkastninger på Kåtrup Hede og A/S-gruppens arbejde er skrevet i maj 2020 af researcher og foredragsholder Jan Christensen, der har specialiseret sig i våbennedkastninger i Danmark under besættelsen.
Har man interesse i Randersegnen og Hvidstengruppens arbejde, er det også muligt at booke et foredrag om Hvidstengruppens våbenmodtagelser. Foredraget “Måneskinsnætter ved Hvidsten - Om våbennedkastningerne til Hvidstengruppen" omtales kort herunder:
Hør historien om våbennedkastningerne ved Hvidsten i 1943 bl.a. baseret på foredragsholderens omfattende research og møde med en række af efterkommerne til de engelske og polske piloter samt faldskærmsfolk, der blev nedkastet på Mustard Point.
I alt ni flyvninger til to modtagepladser ved Hvidsten blev gennemført mellem marts og oktober 1943. Våbencontainere, faldskærmsagenter, pakker med udstyr, brevduer og flyveblade blev nedkastet nær Hvidsten af engelske og polske besætninger. Arbejdet med at nedkaste og modtage agenter og udstyr fra den engelske organisation Special Operations Executive (S.O.E.) var særdeles risikabelt.
Familien Fiil og deres hjælpere nær Hvidsten satte sammen med danske S.O.E.-folk livet på spil for at modtage containere og faldskærmsagenter nedkastet af både engelske og polske flybesætninger.
I foredraget fortælles for første gang historien om de flybesætninger, der stod bag nedkastningerne ved Hvidsten, og man får et detaljeret indblik i hver enkelt flyvning og nedkastning,
Det fortælles videre hvordan det gik for sig, da Hvidstengruppen blev anholdt i Hvidsten med hjælp fra en dansk Gestapo-stikker. Stikkeren hjalp iøvrigt først Gestapo og senere skiftede han side til den danske modstandsbevægelse og samarbejde med nedkastningslederen Toldstrup. Dobbeltagenten blev idømt en længere fængselsstraf efter befrielsen.
Trods de betydelige menneskelige tab blandt både besætningsmedlemmer, faldskærmsagenter og modtagefolk m.v. blev nedkastningerne ved Hvidsten og de igangsatte sabotagetiltag stærkt medvirkende til, at samarbejdspolitikken ophørte ved augustoprøret i 1943.
Karl overlevede 3 måneders ophold i Neuengamme og kom hjem med de Hvide Busser og nåede Ramlösa i Sverige 18. april 1945. Karl formåede senere at opbygge sin vognmandsforretning på ny, og modtog erstatning fra Erstatningsrådet efter Loven om erstatning til besættelsestidens ofre.
Opholdet i koncentrationslejren var ikke noget Karl og Lydia talte særligt meget om. Det var deres måde at komme videre på.
Ved deres sølvbryllup d. 1. februar 1978, blev der traditionen tro sunget en række hjemmeskrevne sange. En af sangene var skrevet på melodien Jens Vejmand. De første tre vers handlede om besættelsestiden og gav et lille indblik i familiens oplevelser dengang:
Vi denne stund vil fejre i slægt og vennelag,
for Karl og Lydia holder netop fest idag,
og Dannebrog det vifter - til lykke - fra sin stang,
for nu har I jo bryllup endda for anden gang.
Måske har flaget særlig for Karl stor værdi,
han sad i Neuengamme - blev gudskelov dog fri,
skønt dødens hånd ham strefed´, han kaldes “muselmand”,
ja, det var et mirakel, han så sit fædreland.
For frihedskæmperne ja, der kørte altså han,
og “Tysken” huggede´ vognen med både krudt og mand,
men krigen den blev standset, du blev til Sverrig sendt,
og bilen blev erstattet - og sorg til glæde vendt.
 |
| Karl og Lydia Pedersen. Foto: Privat |
Tekst og research: Jan Christensen (Copyright).
Kontakt: jan_christensen@outlook.dk
Note:
Artiklen om våbennedkastninger på Kåtrup Hede og A/S-gruppens arbejde er skrevet i maj 2020 af researcher og foredragsholder Jan Christensen, der har specialiseret sig i våbennedkastninger i Danmark under besættelsen.
Har man interesse i Randersegnen og Hvidstengruppens arbejde, er det også muligt at booke et foredrag om Hvidstengruppens våbenmodtagelser. Foredraget “Måneskinsnætter ved Hvidsten - Om våbennedkastningerne til Hvidstengruppen" omtales kort herunder:
Hør historien om våbennedkastningerne ved Hvidsten i 1943 bl.a. baseret på foredragsholderens omfattende research og møde med en række af efterkommerne til de engelske og polske piloter samt faldskærmsfolk, der blev nedkastet på Mustard Point.
I alt ni flyvninger til to modtagepladser ved Hvidsten blev gennemført mellem marts og oktober 1943. Våbencontainere, faldskærmsagenter, pakker med udstyr, brevduer og flyveblade blev nedkastet nær Hvidsten af engelske og polske besætninger. Arbejdet med at nedkaste og modtage agenter og udstyr fra den engelske organisation Special Operations Executive (S.O.E.) var særdeles risikabelt.
Familien Fiil og deres hjælpere nær Hvidsten satte sammen med danske S.O.E.-folk livet på spil for at modtage containere og faldskærmsagenter nedkastet af både engelske og polske flybesætninger.
I foredraget fortælles for første gang historien om de flybesætninger, der stod bag nedkastningerne ved Hvidsten, og man får et detaljeret indblik i hver enkelt flyvning og nedkastning,
Det fortælles videre hvordan det gik for sig, da Hvidstengruppen blev anholdt i Hvidsten med hjælp fra en dansk Gestapo-stikker. Stikkeren hjalp iøvrigt først Gestapo og senere skiftede han side til den danske modstandsbevægelse og samarbejde med nedkastningslederen Toldstrup. Dobbeltagenten blev idømt en længere fængselsstraf efter befrielsen.
Trods de betydelige menneskelige tab blandt både besætningsmedlemmer, faldskærmsagenter og modtagefolk m.v. blev nedkastningerne ved Hvidsten og de igangsatte sabotagetiltag stærkt medvirkende til, at samarbejdspolitikken ophørte ved augustoprøret i 1943.