Navigatør Antoni Freyer (f. 1915 - d. 2007). var født i Wolkowysk i Polen (nu Hviderusland) men kom til af flyve for R.A.F. |
Den første våbennedkastning på Sjælland fandt sted fem måneder senere d. 11. august 1943.
Nedkastningen blev foretaget Royal Air Force og var som til Hvidstengruppen organiseret af Special Operations Executive (S.O.E.) og foregik ved Gyldenløves Høj nær Ringsted.
Flyvningen foregik under koden Table Jam 7, og flyet Halifax L362 havde seks containere med våben til den danske modstandsbevægelse ombord.
Flyet, der var lettet i England kl. 21.00, cirklede over nedkastningspladsen ved Gyldenløves Høj mellem kl. 00.25 og kl. 00.40, hvor nedkastningen af containerne skete.
Royal Air Force flyet havde en polsk besætning med pilot Henryk Bober og navigatør Antoni Freyer i spidsen. Modtagegruppen nede på landjorden havde forinden morset det korrekte bogstav op til flyet, og nedkastningen af de seks containere blev herefter sat i gang fra 120 meters højde.
Stig Jensen. Kilde: Nationalmuseet |
Modtagegruppen var organiseret med hjælp fra Stig Jensen, der boede i Nyhavn i København, men havde sommerbolig på Laurentziuslund nær Gyldenløves Høj.
En del af Krarups folk var også villige til at deltage. Også folk fra Sorø, Gert Blædel fra Skjoldnæsholm Gods, savværksejer Kristensen fra Hvalsø og Briand Clausen fra Vernersminde. Fra København kom Ellen og Georg Quistgaard, der begge havde erfaringer fra modtagelser i Jylland.
Georg Quistgaard havde således deltaget i den første våbenmodtagelse ved Hvidsten d. 11. marts 1943.
Inden Operation "Table Jam 7" ved Gyldenløves Høj midt på Sjælland gennemførte pilot Henryk Bober og hans besætning også Operation Table Jam 6 kl. 00.03 - 00.10 ved Enebærodde på Fyn. Her blev nedkastet 6 våbencontainere, en pakke med udstyr samt flyveblade.