To hemmelige engelske organisationer kappedes om at sende spioner til Danmark

Da Danmark blev besat 9. april 1940 gjorde den 22-årige flyverløjtnant Thomas Christian Sneum fra Fanø tjeneste på Luftmarinestation Avnø mellem Næstved og Vordingborg. Også Kjeld Christian Johan Pedersen fra Silkeborg gjorde tjeneste på den sydsjællandske Luftmarinestation på dette tidspunkt. Stemningen var temmelig anspændt på den lille flyveplads først i april 1940.

Thomas Sneum. Foto: Nationalmuseet.
Sneums gode ven Kaj Oxlund ringede til ham på Avnø d. 7. april 1940, og advarede ham om, at en tysk invasion sandsynligvis var forestående. Han havde fået informationerne fra Hærens Efterretningstjeneste.

Tyskerne kom ganske rigtigt to dage senere.

Den 9. april tidligt om morgenen var nogle tyske Junker-maskiner fløjet over Avnø, men de gjorde ingenting. Sneum sprang ud af sengen og trak flyverdragten på. Orlogskaptajnen på Avnø kaldte alle sammen og gav ordre til at starte maskinerne, og flyve fra hangaren en ad gangen og mødes i 5.000 meters højde og forsøge at angribe fjenden. Sneum og hans kollegaer gav sig efter briefingen til at løbe ned mod hangaren, der lå cirka en kilometer fra kasernen. Da de var nået halvvejs, kunne de se mekanikerne komme gående imod dem og vinke afværgende, Chefen havde ringet til Marinekommandoen, der havde givet besked om, at der ikke måtte foretages fjendtlige handlinger overfor tyskerne.

14. april 1940 søgte Sneum sin afsked fra Marinens Flyvevæsen. Da man bad ham om en begrundelse var svaret : "På grund af den skandaløse optræden 9. april!". Besættelsesmagten havde besat Danmark og var rykket ind i landet både fra landjorden, fra  vandet og fra luften. Modstanden mod tyskerne var begrænset.

Det danske luftrum fik hurtigt stor betydning for de allierede. Dansk luftrum blev anvendt til bombetogter mod Tyskland og ved mineudlægning i Østersøen. Mange flyvninger til Polen med nedkastning af våben gik også over dansk luftrum. Desuden fløj S.O.E. våben og faldskærmsfolk direkte til til Danmark. Natjagerfly der opererede fra baser i Danmark og det nordlige Tyskland var sat ind fra tysk side for at bekæmpe disse operationer.

Sneum tog efter sin afsted hjem til Fanø, og startede her med at indsamle en del information om de tyske radarsystemer både på Fanø og langs den danske vestkyst. Elektricitetsbestyreren på Fanø fortalte f.eks. Sneum, at tyskerne brugte en masse strøm på deres anlæg, selv om intet lys var at se.

Som flyverløjtnant havde Sneum en vis faglig baggrund for at gennemskue, at nogle store metalrammer måtte have noget med retningsangivelse for fly at gøre. Sneum bemærkede også, at der var monterede meget store lyskastere på anlægget.

For at komme anlæggene nær, fandt Sneum på at gå på jagt. Med et jagtgevær i hånden kunne han skaffe oplysninger om de tyske installationer helt tæt på. Sneum var sikker på, at hans opdagelse var vigtig og forelagde sagen for hærens øverstbefalende, general Prior, der satte ham i kontakt med efterretningstjenesten. Sneum oplevede, at hans henvendelse ikke blev taget seriøst.

Istedet tog Sneum til Stockholm, hvor han fik kontakt til den engelske luftattache. Her var der stor interesse for det materiale som Sneum og Pedersen havde indsamlet, og man bad Sneum tage tilbage og fortsætte arbejdet i Danmark bl.a. ved at tage billeder af anlæggene.


Freya radar. Foto: The US National Archives and Records Administration - Foto 111-SC 269043

Det gjorde Thomas Christian Sneum og Kjeld Christian Johan Pedersen blev mere og mere besluttet på at flygte til England med oplysningerne, og der var også lagt planer om at skaffe flere danskere til England. Der skulle dog gå over et år før det lykkedes Sneum og Pedersen at nå til England. Først blev en fiskekutter indkøbt i Hirtshals, og det var planen at sejle afsted juleaften. Den plan blev opgivet igen, da tyskerne kontrollerede mere og mere sejlads ved kysterne.

Flugten til England foregik istedet ved en farefuld flyvning 22. juli 1941 i et lille Hornet Moth-sportsfly, der var “stjålet” fra gården Elsesminde ved Sanderum sydvest for Odense. Maskinens ejer havde sørget for et alibi, så han ikke kunne lastes for at have udleveret sin flyvemaskine. Flyet havde dog kun rækkevidde til to tredjedele over Nordsøen. Derfor måtte Sneum under flyvningen ud på vingen, så de kunne efterfylde inde fra cockpittet med det ekstra brændstof, som var medbragt i små dunke.

Flugten lykkedes og sluttede på en mark ved kysten nord for Newcastle nær Alnwick tæt, hvor Sneum og Pedersen blev arresteret og sendt til forhør på Royal Victoria Patriotic School i London.
Sneum havde på flyvningen 22. juli 1941 tegninger, fotos og film af den tyske radar med til England, og Secret Intelligence Service (S.I.S.) i London fandt hans arbejde så imponerende, at de tilbød ham at blive agent i Danmark. Kjeld Pedersen foretrak derimod en traditionel karriere i Royal Air Force.

Alle Sneums kontakter i Danmark var reelt S.O.E.-kontakter, og i  England kunne Special Operations Executive (S.O.E.) fortørnet konstatere, at deres egen søsterorganisation Secret Intelligence System (S.I.S) allerede havde hvervet Sneum. S.I.S. havde ovenikøbet nægtet S.O.E. at interviewe Sneum.

Der var således ingen stor kærlighed mellem de to britiske hemmelige organisationer S.O.E. og S.I.S., som sjældent fortalte hinanden, hvad de gjorde i marken. I S.I.S. fik Thomas Sneum følgeskab telegrafisten Siegfred Johannes Christophersen. Han var tidligere Finlandsfrivillig, var rejst fra Danmark 26. december 1940 og kommet til England via Tyrkiet 23. april 1941. Han blev hvervet til S.I.S. og fik en uddannelse som telegrafist.

Efter endt træning blev Sneum og Christophersen på Operation Esmond - Columbus d. 11. september 1941 kl. 23.33 nedkastet med faldskærm ved Brorfelde nær Holbæk.

Det var andet forsøg på landsætning i Danmark. idet operationen havde været forsøgt gennemført fra basen i Newmarket i England to dage tidligere, men måtte opgives på grund af vejret.

Kodenavnene for de to danske agenter var næppe tilfældigt valgt. På engelsk betyder Sneums kodenavn “Esmond” nemlig beskyttet af gud. Det synes sandsynligt, at Christophersens kodenavn Columbus også kan kobles til den opdagelsesrejsende Christopher Columbus.

“Columbus” stammer iøvrigt fra latin og betyder også due. Et stort antal specialtrænede brevduer var ombord på den hemmelige flyvning Operation Esmond/Columbus til Danmark, hvor de skulle nedkastes med faldskærm og flyve informationer om tyske aktiviteter m.v. tilbage til England.

Sneum og Christophersen blev de første faldskærmsfolk englænderne nedkastede i Danmark under besættelsen. Også en radiosender blev nedkastet, men dens sendestyrke viste sig senere at være for svag.

De to agenter blev nedkastet med ganske kort mellemrum af den canadiske pilot Alvin Wilbert Reimer og hans besætning, men alligevel landede de langt fra hinanden i Brorfeldeområdet.

Christophersen gik mod nord og gemte sig på en mark til det blev lyst. Så fandt han en lille togstation og tog toget til København og medbragte også den nedkastede radiosender. Thomas Sneum gik derimod mod syd. Sneum havde ved landingen nær Brorfelde slået halebenet, og måtte bide smerterne i sig på den 25 kilometer lange gåtur til Ringsted. Da kan from frem til byen fandt han en taxa, der kunne køre ham ind til København. Sneum og Christophersen blev genforenet i København, på den aftalte kontaktadresser på Amager hos Sneums søster og svoger kriminalbetjent Niels Richardt Bertelsen, der var bror til den senere Holger Danske leder O. B. Bertelsen.

25-årige Christian Rottbøll havde opsøgt S.O.E.-folkene i den britiske legation i Stockholm i 28. juli 1941, dagen før Sneum og Christophersen fløj fra Odense. Han fortæller her, at han er nevø til den danske generalkonsul i London,  og at han sammen med Sneum og Christophersen har udtænkt en plan, hvor en række officerer skulle opsamles af en Sunderland vandflyver fra Tissø og flyves til England.

Sunderland, Royal Air Force- 1939-1945- Coastal Commando.
Foto: IWM (Imperial War Museums)

Beskeden skulle gives over B.B.C., men planen blev dog aldrig til noget. Rottbøll selv blev tilbudt en uddannelse som faldskærmsagent af S.O.E.

Tyskerne opdagede ikke nedkastningen af Sneum og Christophersen. Var tyskerne kommet på sporet af deres nedkastning, ville dansk politi være blevet indsat i eftersøgningen.

Efter den mislykkede nedkastning af faldskærmsagenten Carl Johan Bruhn ved Haslev 28. december 1941 blev der aftalt procedurer om hjælp fra dansk politi ved fremtidige nedkastninger af faldskærmsfolk.

Det danske justitsministerum skrev i et fortroligt notat d. 7. marts 1942 om procedurerne for det danske politi:  "Når en politimand får kundskab om, at landsætning fra flyvemaskine finder eller har fundet sted skal han uopretteligt underrette Politimesteren eller dennes stedfortræder. Politimesteren underretter øjeblikkeligt:

Statsadvokaten for særlige anliggender (......) som gennem Rigspolitichefen foranlediger tilkaldt udrykningshold og hundeførere samt teknisk afdeling og endvidere underretter Abwehrstelle".

Samme nat som Sneum og Christophersen landede ved Brorfelde blev der også nedkastet flyveblade i Sydsjælland ved Trælløse nord for Næstved.  Flyvebladene var dateret 26. august 1941 og var skrevet på tysk.

På forsiden stod der: “Nedkastet af Royal Air Force. Forbudt, overalt hvor sandheden er forbudt.”

Flyvebladet "Luftpost" - Kilde: Rigsarkivet

Landsbyen Tybjerg lå omkring 7 km. væk fra stedet, hvor nedkastningen af flyvebladene fandt sted. Her var dele af Tybjerggårds marker i 1941 blevet beslaglagt af tyskerne, og radarstationen “Seehund” blev opført fra maj 1942. Flyvebladene er samtidig brugt som cover for Operation Esmond - Columbus.

Flyvebladene skulle givet også både påvirke tyskernes moral  og misinformere.

Flyvebladet "Luftpost" - Kilde: Rigsarkivet


Men flyvebladene var ikke det eneste, der blev nedkastet den nat.

Den 12. september 1941 indløb der nemlig en anmeldelse fra forpagter Jørgensen i Syvendekøb til Mørkøv politistation i Holbæk politikreds. Han havde fundet en lille faldskærm med en paptromle, hvori der befandt sig en levende due. Flere faldskærme blev fundet samme dag på en strækning over ca 2 km. i fugleflugtslinie. I paptromlen var desuden en pose ærter og en kuvert, hvor der lå et spørgskema med opfordring til at skrive om tyske aktiviteter i området. Det lille skema skulle så udfyldes og puttes i en kapsel, der blev fastgjort til duens ene ben.

Brevduerne var trænet i England, og man håbede at de udfyldte skemaer om tyske aktiviteter i området, ville nå tilbage til England nærmere betegnet Blechtley Park. Succesraten for at duerne returnerede var generelt 10 procent.

Flyveruten for Operation Esmond - Columbus 11/9 1941 med indflyvning via Korsør og nedkastning af flyveblade, faldskærmsagenter og brevduer. Grafik: Jan Christensen (C)

Kl. 15.45 udleverede Holbæk politi de fundne faldskærme og brevduer til den tyske værnemagt og politimesteren modtog en kvittering for de udleverede faldskærme.

Værnemagten ønskede desuden, at der gennem den lokale presse blev gjort opmærksom på, at der ville blive givet belønning ved fund og aflevering af sådanne skærme. Kriminalbetjent Heuser gav værnemagten besked om, at sådanne forespørgsler skulle rettes til Ritzaus Bureau, hvilket tyskerne stillede sig tilfreds med.

I alt var otte faldskærme blevet indbragt til politiet, men ikke alle blev overdraget til tyskerne. På Holbæk Museum har man i dag en duefaldskærm i udstillingen, der netop stammer fra Operation Esmond - Columbus d. 12/9 1941.

Duefaldskærm fra Operation Esmond - Columbus. Foto: Holbæk Museum.

De to S.I.S. agenter Sneum og Christophersen lykkes dog aldrig sammen som agenter. Knap 2 1/2 måned efter Sneum og Christhopersen ankomst ankom S.O.E.-agenten Mogens Hammer til Danmark. Nedkastningen ved Haslev den 26. december 1941 gik galt, og makkeren Carl Johan Bruhn blev dræbt. Istedet måtte Hammer, der var uddannet telegrafist, overtage rolle som chieforganiser for S.O.E. i Danmark.

S.I.S. mistede samtidig kontakten til deres agenter Sneum og Christhopersen, der aldrig fik etableret radiokommunikation. Istedet lykkedes det S.O.E i Danmark, at få kontakt til agenterne, og fra dette tidspunkt håndterede  S.O.E. også S.I.S kommunikationen og lønudbetaling til agenterne.

Telegrafisten Lorens Duus Hansen måtte på et tidsunkt fra Nøkkerosevej 1 i Vanløse via sin hjemmebyggede radiosender sende besked på vegne af Sneum og Oxlund til London: “Hvad gør vi med Christophersen?”. Han havde sat sin bror ind i det hemmelige arbejdet imod retningslinierne, og begge måtte derfor sendes ud af landet.

Det blev aftalt, at Oxlund skulle tage dem over isen mellem Stevns på Sydsjælland og Falsterbo i Sverige, en strækning på lidt over 20 kilometer. Natten den 3. - 4. marts 1942 forsøger Sigfred Johannes Christophersen i isvinteren at krydse det frosne farvand mellem Stevns og den svenske halvø Falsterbo. Christophersen bror Thorbjørn faldt imidlertid i en våge og druknede. Oxlund segnede om af udmattelse og frøs ihjel på isen. Sigfred overlevede turen og bliver fængslet i Malmø og så forhørt af myndighederne. Under forhøret afslørerede han mange detaljer om sit opholdssted og aktiviteter i Danmark, og Sneum blev kompromitteret.

Sneum blev klar over at tyskerne var på sporet af ham, og han flygtede derfor 26. marts 1942 sammen med flyverløjtnant Arve H. Helvard over isen mod Sverige. Det lykkedes de to at komme til øen Hven i Øresund, hvor de blev arresteret af svensk politi og sat i fængsel i to måneder. Efterfølgende tager Sneum kontakt med den danske ambassade i Stockholm, der hjælper med at arrangere hans flytransport til England.

15. juni 1942  overføres Sigfred Johannes Christophersen, Helvard og Thomas Sneum via Bromma i Sverige og flyver til Leuchars i Skotland. I RAF Leuchars visitorbook indskriver Christophersen og Sneum sig ved ankomsten ind med deres rigtige navne.

Fra RAF Leuchars visitorbook

De bliver fængslet i Brixton-fængslet ved ankomsten mens deres baggrund checkes og løslades senere.

Sneums kollegaer Helvard og Christophersen mister livet og dør  i 1943. Helvard dør 2. juni 1943, som 28-årig efter at hans fly efter en bombing i Krefeld blev skudt ned af en tysk natjager over Belgien. Sigfred Johannes Christophersen dør i en flyulykke i England d. 10. august 1943 blot 29 år gammel.

Sneum forlader kort tid efter S.I.S.  og fortsætter karrieren bl.a. i Norwegian Coastal Command Squadron.

Thomas Sneum selv døde som 90-årig i 2007. På hans gravsten står der: "If they survive, the men who go first are rarely popular with those who wait for the wind to blow. R.V. Jones"

Den engelske succesforfatter Ken Follet udgav i 2002 romanen "Hornet flight (på dansk: London kalder)" baseret over Sneum og Christophersens historie. Artiklens forfatter får her signeret en af Follets bøger.


-----------------------------

Tekst: Jan Christensen (Copyright).

Kontakt: jan_christensen@outlook.dk