I løbet af sommeren 2020 har Frihedsmuseet udsendt en række pressemeddelelser om deres nye kort over nedkastninger og sabotager i Danmark under besættelsen.
Frihedsmuseet oplyser om det nye digitale kort, som både kan ses online og benyttes i museets nye udstilling, at det dækker alle nedkastninger i Danmark.
Hovedproblemerne ved Frihedmuseets nye kort over våbennedkastninger i Danmark er, at det er baseret på danske kilder, dvs. modtagegruppers og modtagechefers notater og rapporter. Ingen af de officielle engelske kilder er benyttet til at udvikle kortet, fortæller S.O.E.- ekspert og researcher Jan Christensen, der har et omfattende kendskab til våbennedkastninger i Danmark.
Han har også forelagt problemstillingerne for museumsinspektør Henrik Lundbak på Frihedsmuseet. Han svarer følgende angående fejl og mangler på museets nedkastningskort.
Frihedsmuseet oplyser om det nye digitale kort, som både kan ses online og benyttes i museets nye udstilling, at det dækker alle nedkastninger i Danmark.
Kortet er dog ramt af en række fejl, mangler og unøjagtigheder, hvilket du kan læse om i denne artikel.
- Vi har som museum ikke ressourcer til at rette fejlene, fortæller museumsinspektør Henrik Lundbak samtidig til denne blog.
Hovedproblemerne ved Frihedmuseets nye kort over våbennedkastninger i Danmark er, at det er baseret på danske kilder, dvs. modtagegruppers og modtagechefers notater og rapporter. Ingen af de officielle engelske kilder er benyttet til at udvikle kortet, fortæller S.O.E.- ekspert og researcher Jan Christensen, der har et omfattende kendskab til våbennedkastninger i Danmark.
- I forhold til alene at benytte danske kilder angående nedkastningerne giver det ret store problemer, og man er nødt til at være kildekritisk, siger Jan Christensen.
- Hovedparten af oplysningerne på kortet er jo rigtige, men der er et enormt antal fejl på kortet, siger Jan Christensen. Nogen gange er der simpelthen husket forkert af modstandsfolkene. Andre gange er nedkastningerne blevet blandet sammen. Andre nedkastninger mangler helt.
- Problemet ved de danske kilder er konkret, at de ikke altid svarer til Royal Air Forces lister over flyvninger og nedkastninger, siger Jan Christensen.
Nogle eksempler på de faktuelle problemer med Frihedsmuseets nye nedkastningskort, kan du læse om her:
Operation Table Jam 19 (Kattrup pladsen ved Tissø) er eksempelvis beskrevet forkert på Frihedsmuseets nye kort. Her benytter museet teksten "Overflyvning uden nedkastning".
Nedkastningen her var dog planlagt som en dobbeltoperation med Table Jam 18 (ved Gyldenløves Høj), hvor Halifax BB378 var nødlandet tæt på St. Merløse og aldrig nåede frem til Kattrup d. 12/12 1943. Der var derfor slet ingen overflyvning denne dato ved Kattrup.
Datoerne på pladsen ved Enebærodde på Fyn er heller ikke korrekte på Frihedsmuseets kort. Der mangler bl.a. en nedkastning i form af nedkastningen Table Jam 6.
Også nedkastningspladserne for Hvidstengruppens to modtagepladser er ikke gengivet korrekt på museets nye kort, og der er en række mangler for nedkastningerne før 1943.
S.I.S nedkastningerne volder også problemer for Frihedsmuseet. Agenterne Sneum og Christophersen blev ikke nedkastet d. 10/9 1941, men d. 12/9 1941 ifølge de engelske arkiver.
Udover disse få eksempler kan jeg allerede nu se, at kortet rummer omfattende fejl, siger Jan Christensen, der er igang med at gennemgå hele Frihedsmuseets digitale kort nærmere og sammenligne med de engelske oplysninger, han har indsamlet.
Han har også forelagt problemstillingerne for museumsinspektør Henrik Lundbak på Frihedsmuseet. Han svarer følgende angående fejl og mangler på museets nedkastningskort.
- Vi vil selvfølgelig gerne rette kortet til i forhold til nye indsigter, men ret beset har vi ingen ressourcer at gøre det for. Så egentlig tror jeg, at det tjener begge parters interesse bedst, at vi afventer din bog – som vel også bliver en slags alternativ registrant med afsæt i britisk kildemateriale? – og tager tilretningerne i ét hug.
Og den, som burde står for det på vores side, var nok Peter Birkelund, som i modsætning til mig er inde i det danske materiale. Såfremt Peter har mod på opgaven, og vi kan finde midlerne til at frikøbe ham fra Rigsarkivet, lyder det fra museumsinspektør Henrik Lundbak i svaret.
Så vil man være klogere på våbennedkastningerne i Danmark under besættelsen, skal man huske at forholde sig kildekritisk - også i forhold til Frihedsmuseets nye udstilling og digitale kort om dette vigtige emne for den danske modstandskamp.
- Jeg finder det rigtig ærgerligt, at det nye Frihedsmuseum ikke kan formidle historierne om våbennedkastninger i Danmark på det højest mulige faglige historiske niveau herhjemme, slutter S.O.E.-researcher Jan Christensen.