"Hvidstengruppen – De efterladte" bliver efterfølgeren til den første film fra 2012 om modtagegruppen, der modtog våben, sprængstoffer og faldskærmsagenter fra S.O.E. Optagelserne til Hvidstengruppen - De efterladte er planlagt fra start april til slut maj 2021, og filmen optages på locations i det Nordjyske, Aarhus, Hvidsten, Randers, Horsens og Padborg. Der filmes også ved fængslerne i Bützow og Cottbus i Tyskland.
Annonce i Socialdemokraten for Randers og Omegn 13. marts 1943
Efter forhandling med Kriminalrat Eugen Schwitzgebel i Aarhus, som stod bag anholdelsen af Hvidstengruppen, lykkedes det for dansk politi allerede d. 4. april 1944, at få en aftale om genåbning af kroen i stand.
Dokument fra Randers Politi. Research: Jan Christensen
I november 1944 blev Tulle sendt videre til Frauenzuchthaus Cottbus sammen med andre danske kvinder. Hun kom her til at afsone sammen med Monica de Wichfeld, Else Elisabeth (Pie) Baastrup Thomsen, Grethe Jensen og Alice Bergmann Jensen.
Turen fra Cottbus til Waldheim var slem. Den tog 3-4 dage i overfyldte kreaturvogne, hvor fangerne måtte skiftes til at sidde og stå. Der blev serveret mad 1 gang undervejs. Waldheim var mere rent end Cottbus men til gengæld også mere dystert. Begge steder havde fangerne i gårdture en halv time om dagen, men det var strengt forbudt at tale sammen.
Vi fik vores ting med os, men Grethe måtte rejse hjem i hendes fangedragt. Vi fik lov at ringe hjem. Min far som var læge og havde benzin kørte til grænsen og hilste på mig. De kørte så efter os i egen bil til Fredericia. Folk stod tykt ved siden af vejen. De dængede mad, vin og blomster ind i bussen til os. Vi kom så til København med toget og derfra videre til Sverige. Jeg oplevede desværre ikke 4-5 maj 1945 herhjemme."
Hør historien om våbennedkastningerne ved Hvidsten i 1943 baseret på foredragsholderens omfattende research i England og personlige møde med en række af efterkommerne til de engelske og polske piloter der forestod nedkastningerne til Hvidstengruppen. Foredragsholderen har ligeledes mødt Head of S.O.E. Denmark Ralph C. Hollingworths døtre, hvis historie også fortælles.
I alt ni flyvninger til to modtagepladser ved Hvidsten blev gennemført mellem marts 1943 og november 1943. Våbencontainere, pakker med udstyr, brevduer og flyveblade blev nedkastet på 7 succesfulde operationer nær Hvidsten af engelske og polske besætninger. Historien om de otte faldskærmsfolk, der blev nedkastet på Mustard Point fortælles også.
Arbejdet med at nedkaste og modtage agenter og udstyr fra den engelske organisation Special Operations Executive (S.O.E.) var særdeles risikabelt. Familien Fiil og deres hjælpere nær Hvidsten satte sammen med danske S.O.E.-folk livet på spil for at modtage containere og faldskærmsagenter nedkastet af både engelske og polske flybesætninger.
I foredraget fortælles for første gang nogenside historien om nedkastningerne ved Hvidsten baseret på hidtil ukendt materiale fra de engelske arkiver.
Varighed: Ca. 75 minutter.
Foredragsperiode: Fra 1/10 2021 og frem.
Nyt foredrag nr. 2 - Hvidstengruppens anholdelse - Familiernes svære tid
Foredrag om Hvidstengruppens anholdelse, henrettelsen af 8 af medlemmerne og fængslingen af Kirstine Fiil (Tulle) og hendes ophold i tysk fængsler sammen med modstandskvinden Monica de Wichfeld fra Lolland.
Hør historien om hvordan det gik for sig, da Hvidstengruppen blev anholdt i Hvidsten med hjælp fra en dansk Gestapo-stikker i marts 1944. Stikkeren, der først hjalp Gestapo skiftede senere side til den danske modstandsbevægelse og samarbejdede med den kendte jyske nedkastningsleder Toldstrup. Dobbeltagenten blev idømt en længere fængselsstraf efter befrielsen.
Foredraget fortæller også historien om Tulle og Gerdas Fill oplevelser i de tyske fængsler frem til befrielsen og det svære liv med store afsavn i Fiil-familien i 1944 og 1945.
Foredragsperiode: Fra 1/10 2021 og frem.
Varighed: Ca. 75 minutter
Det samlede budget for Hvidstengruppen – De efterladte er 40 mio. kr. Den nye film får premiere 16. december 2021.
"Hvidstengruppen - De efterladte" følger Tulle Fiil og hendes søster Gerda Fiil, der dømmes til rædslerne i tysk fængsel. Deres far, bror og Tulles mand er henrettede. Tulle må efterlade sit barn, Gulle på to år hos Tulles mor Gudrun. Hjemme på kroen i Hvidsten kæmper Gudrun, for at få sine døtre hjem inden nazisternes udslettelse af alle fanger som hævn for nederlaget. Tulle bliver reddet i sidste øjeblik af de Hvide Busser. Men da moderen Gudrun Fiil og Tulles søster Gerda finder Tulle i en barak på karantænestationen i Padborg, er Tulle mærket for livet.
Hjemme i Hvidsten kan Tulles pige, Gulle, ikke kende sin mor og Tulle er ulykkelig.
Hvidstengruppen - De Efterladte slutter med, at urnerne med de henrettede fra Hvidstengruppen bliver bragt hjem til Hvidsten 16. juli 1945. Flere tusinder tager mod urnerne både ved Randers Banegård og hele vejen til Hvidsten, hvor urnerne bliver begravet. Men er krigen slut for Tulle? Tulle er mærket for livet, for hvornår slutter en krig?
Torval Lervad, der skrev Hvidstengruppen, skriver manuskriptet til Hvidstengruppen – De efterladte. Anne-Grethe Bjarup Riis, der instruerede Hvidstengruppen, instruerer også den nye film.
Bodil Jørgensen er som i den første film Gudrun Fiil, Marie Bach Hansen er igen Tulle Fiil og Laura Winther Møller er igen Gerda Fiil.
Virkelighedens Gudrun Fiil og S.O.E. agenten Ole Geisler (dæknavn Aksel). Foto: Frihedsmuseet
I filmen følges Marius Fiils kone Gudrun og døtrene Tulle (Kirstine) og Gerdas oplevelser efter Hvidstengruppens anholdelse 11. marts 1944, hvor Gestapo også lukkede kroen.
Gerda Søvang Fiil var lige fyldt 17 år, da hun blev anholdt. Hun blev af den tyske krigsret d. 23. juni 1944 idømt 2 års ungdomsfængsel for meddelagtighed i sabotage. Tulle blev idømt livsvarigt fængsel for meddelagtighed i sabotage og begge sendes til afsoning i Tyskland.
Annonce i Socialdemokraten for Randers og Omegn 13. marts 1943
Efter forhandling med Kriminalrat Eugen Schwitzgebel i Aarhus, som stod bag anholdelsen af Hvidstengruppen, lykkedes det for dansk politi allerede d. 4. april 1944, at få en aftale om genåbning af kroen i stand.
Betingelserne var, at der ikke måtte finde åbningsdemonstrationer sted, og at Gudrun Fiil ikke havde fremtidig kontakt med sabotører og illegale kredse.
Dokument fra Randers Politi. Research: Jan Christensen
Tulle og Gerda Fiil sendes inden længe derefter til afsoning i Tyskland.
De fire fængsler i Tyskland hvor Tulle Fiil måtte afsone i 1944 og 1945.
Den 21. juli 1944 når Tulle og Gerda frem til Strafanstalten Dreibergen-Bützow i nærheden af Rostock
efter en besværlig og farlig rejse gennem Tyskland.
Gerda Fiil blev benådet efter kort tids afsoning i Strafanstalten Dreibergen-Bützow.
I november 1944 blev Tulle sendt videre til Frauenzuchthaus Cottbus sammen med andre danske kvinder. Hun kom her til at afsone sammen med Monica de Wichfeld, Else Elisabeth (Pie) Baastrup Thomsen, Grethe Jensen og Alice Bergmann Jensen.
Bortset fra Monica de Wichfeld kom alle kvinderne her til at arbejde på fængslets gasmaskefabrik, der producerede filtre til gasmasker. Cirka 180 af fangerne arbejdede både dag og nat på maskinerne.
Frauenzuchthaus Cottbus lå ca. 100 km. syd for Berlin, og her blev 6 kvinder samlet i en enmandscelle uden rindende vand. Senge og madrasser var fyldt med væggelus.
Sulten var det værste, Tulle og de øvrige kvinder led under. Maden bestod af en tyk stive rugbrød til aftensmad, og som også skulle række som morgenmad. Til middag blev serveret 1 liter suppe. Næringsværdien var meget ringe, og kvinderne var sultne 1/2 time efter maden var indtaget.
Den 2. februar 1945 blev de danske kvinder sendt videre til fængslet i Waldheim, da russerne var rykket frem og var nær Cottbus.
Turen fra Cottbus til Waldheim var slem. Den tog 3-4 dage i overfyldte kreaturvogne, hvor fangerne måtte skiftes til at sidde og stå. Der blev serveret mad 1 gang undervejs. Waldheim var mere rent end Cottbus men til gengæld også mere dystert. Begge steder havde fangerne i gårdture en halv time om dagen, men det var strengt forbudt at tale sammen.
Monica Wichfeld var i en anden kreaturvogn og hun kom ind i en anden celle i Waldheim end de øvrige. Tulle og de øvrige danske kvinder så hende kun nogle gange på gårdturen og én gang ude på gangen.
Monica de Wichfeld var ifølge Pie Baastrup meget syg at se på, og de danske fanger hørte, at hun var død i fængslet d. 27. februar 1945. Dødsårsagen var lungetuberkulose.
Monica de Wichfelds datter Varinka blev iøvrigt gift med den danske S.O.E. faldskærmschef Flemming B. Muus i landsbyen Tystrup mellem Sorø og Næstved d. 8. juni 1944.
Pie Baastrup fortæller om glæden, da det hele var slut:
"Den 10. april 1945 kom ind af vagterne over og var pludselig sød og venlig og sagde, vi skulle komme over på kontoret. Vi så her en hvid bus holde udenfor med dannebrog på siden. Der stod også en dansk chauffør som sagde “Velkommen piger”, og vi faldt ham om halsen.
Vi fik vores ting med os, men Grethe måtte rejse hjem i hendes fangedragt. Vi fik lov at ringe hjem. Min far som var læge og havde benzin kørte til grænsen og hilste på mig. De kørte så efter os i egen bil til Fredericia. Folk stod tykt ved siden af vejen. De dængede mad, vin og blomster ind i bussen til os. Vi kom så til København med toget og derfra videre til Sverige. Jeg oplevede desværre ikke 4-5 maj 1945 herhjemme."
Dansk Røde Kors bus med frigivne fanger passerer Fredericia Banegård d. 17. april 1945. Foto: Frihedsmuseet.
Filmen Hvidstengruppen - De efterladte får premiere 16. december 2021 med forudgående stor gallapremiere i Randers, hvor en række efterkommere til filmens nøglepersoner også vil deltage.
Allerede fra efteråret 2021 kan historien om "Våbennedkastningerne til Hvidstengruppen" og "Hvidstengruppens anholdelse - Familiernes svære tid" høres i to nye foredrag af researcher og foredragsholder Jan Christensen.
Nyt foredrag 1: Våbennedkastningerne til Hvidstengruppen
Hør historien om våbennedkastningerne ved Hvidsten i 1943 baseret på foredragsholderens omfattende research i England og personlige møde med en række af efterkommerne til de engelske og polske piloter der forestod nedkastningerne til Hvidstengruppen. Foredragsholderen har ligeledes mødt Head of S.O.E. Denmark Ralph C. Hollingworths døtre, hvis historie også fortælles.
I alt ni flyvninger til to modtagepladser ved Hvidsten blev gennemført mellem marts 1943 og november 1943. Våbencontainere, pakker med udstyr, brevduer og flyveblade blev nedkastet på 7 succesfulde operationer nær Hvidsten af engelske og polske besætninger. Historien om de otte faldskærmsfolk, der blev nedkastet på Mustard Point fortælles også.
Arbejdet med at nedkaste og modtage agenter og udstyr fra den engelske organisation Special Operations Executive (S.O.E.) var særdeles risikabelt. Familien Fiil og deres hjælpere nær Hvidsten satte sammen med danske S.O.E.-folk livet på spil for at modtage containere og faldskærmsagenter nedkastet af både engelske og polske flybesætninger.
I foredraget fortælles for første gang nogenside historien om nedkastningerne ved Hvidsten baseret på hidtil ukendt materiale fra de engelske arkiver.
Varighed: Ca. 75 minutter.
Foredragsperiode: Fra 1/10 2021 og frem.
Nyt foredrag nr. 2 - Hvidstengruppens anholdelse - Familiernes svære tid
Foredrag om Hvidstengruppens anholdelse, henrettelsen af 8 af medlemmerne og fængslingen af Kirstine Fiil (Tulle) og hendes ophold i tysk fængsler sammen med modstandskvinden Monica de Wichfeld fra Lolland.
Hør historien om hvordan det gik for sig, da Hvidstengruppen blev anholdt i Hvidsten med hjælp fra en dansk Gestapo-stikker i marts 1944. Stikkeren, der først hjalp Gestapo skiftede senere side til den danske modstandsbevægelse og samarbejdede med den kendte jyske nedkastningsleder Toldstrup. Dobbeltagenten blev idømt en længere fængselsstraf efter befrielsen.
Foredraget fortæller også historien om Tulle og Gerdas Fill oplevelser i de tyske fængsler frem til befrielsen og det svære liv med store afsavn i Fiil-familien i 1944 og 1945.
Foredragsperiode: Fra 1/10 2021 og frem.
Varighed: Ca. 75 minutter
Booking og info:
Nærmere oplysninger om foredragene fås hos foredragsholderen på e-mail: jan_christensen@outlook.dk
Nærmere oplysninger om foredragene fås hos foredragsholderen på e-mail: jan_christensen@outlook.dk
Tekst og research: Jan Christensen (Copyright)