Efterforskningen af Blekingegadebanden bragte gamle våbencontainere fra besættelsen frem i Nordsjælland
Under besættelsen blev der både sejlet og fløjet våben til Danmark. Den engelske organisation Special Operations Executive var involveret i begge dele. Også den amerikanske organisation OSS deltog ved våbennedkastninger i Danmark .
Modtagegrupperne skulle hurtigst indsamle containere, tømme dem og køre indholdet til et nærliggende lager. De tømte containere blev så som regel sænket i vandhuller og søer i nærheden af nedkastningstederne. En del containere er dog blevet bevaret og er idag at finde på museer og hos private samlere.
Efter befrielsen fandt nogle containere anvendelse som f.eks. vandtrug og rugekasser. Ved Hulebækhuset nær landsbyen Rejnstrup ved Tystrup sø på Sjælland blev nogle kreaturer således vandet af en lidt særpræget ting. Det var den ene halvdel af en våbencontainer, der var nedkastet på Table Jam 326 d. 21/4 1945 ved pladsen Gunderslevholm Dyrehave /Knurrevang.
Bandemedlemmet Carsten Nielsen kørte galt på Kongevejen ved Holte i maj 1989, og det blev starten på optrevlingen af banden men førte også til flere bifangster.
Denne artikel er bl.a. baseret på informationer fra SOE´s arkiver i England og korrespondance med Jørn Moos og Henrik Olesen i 2021.
Ud af 373 planlagte RAF våbenflyvninger fra England til Danmark, lykkedes det 251 gange at gennemføre nedkastninger mellem 1941 og 1945. US Air Force gennemførte derudover fra engelske baser 134 operationer ud af 263 planlagte i 1944 og 1945.[1].
Det var vanskelige vejrforhold, motorproblemer eller fordi modtagepladsen simpelthen ikke kunne findes, der var blandt hovedårsagerne til, at nedkastningerne ikke kunne gennemføres.
Det var primært engelske Sterling og Halifax fly fra baser i England, der under besættelsen nedkastede våben, sprængstof og radioudstyr med faldskærm i Danmark. Amerikanerne og US Air Force benyttede Liberator fly, og den første amerikanske flyvning til Danmark fandt sted 2. august 1944.
Det var primært engelske Sterling og Halifax fly fra baser i England, der under besættelsen nedkastede våben, sprængstof og radioudstyr med faldskærm i Danmark. Amerikanerne og US Air Force benyttede Liberator fly, og den første amerikanske flyvning til Danmark fandt sted 2. august 1944.
Kun 2 % af alle våbnene fra englænderne blev nedkastet i 1943. 27 % blev nedkastet i 1944 mens hele 71 % blev nedkastet i 1945. [2].
Modtagepladserne rundt om i Danmark var nøje udvalgt og skulle godkendes i England. Pladsen skulle helst være åben og jævn og med en vis størrelse. Gerne 600 meter til 800 meter i kvadrat.
Derudover skulle der være passende muligheder for let at identificere pladsen fra luften og der skulle være stor afstand til tyske forlægninger. Endelig skulle der være gode gemmesteder for de nedkastede våben lige i nærheden og mulighed for at skjule de tomme våbencontainere.
Nogle ganske enkelte nedkastninger blev dog i Jylland foretaget direkte i vandet med særlige vandtætte beholdere, som bagefter blev indsamlet fra mindre både.
Derudover skulle der være passende muligheder for let at identificere pladsen fra luften og der skulle være stor afstand til tyske forlægninger. Endelig skulle der være gode gemmesteder for de nedkastede våben lige i nærheden og mulighed for at skjule de tomme våbencontainere.
Nogle ganske enkelte nedkastninger blev dog i Jylland foretaget direkte i vandet med særlige vandtætte beholdere, som bagefter blev indsamlet fra mindre både.
Modtagegrupperne skulle hurtigst indsamle containere, tømme dem og køre indholdet til et nærliggende lager. De tømte containere blev så som regel sænket i vandhuller og søer i nærheden af nedkastningstederne. En del containere er dog blevet bevaret og er idag at finde på museer og hos private samlere.
Efter befrielsen fandt nogle containere anvendelse som f.eks. vandtrug og rugekasser. Ved Hulebækhuset nær landsbyen Rejnstrup ved Tystrup sø på Sjælland blev nogle kreaturer således vandet af en lidt særpræget ting. Det var den ene halvdel af en våbencontainer, der var nedkastet på Table Jam 326 d. 21/4 1945 ved pladsen Gunderslevholm Dyrehave /Knurrevang.
På en gård nær den første nedkastningsplads til Hvidstengruppen, blev flere containerceller efter befrielsen brugt til rugekasser for høns, der var skruk.
I slutningen af 1980´erne blev et større antal våbencontainere fundet ved lidt af en tilfældighed i Nordsjælland. Containerne var en "bifangst" i forbindelse med eftersøgningen af Blekingegadebanden. Containerne var tomme og havde ikke noget med banden at gøre.
I slutningen af 1980´erne blev et større antal våbencontainere fundet ved lidt af en tilfældighed i Nordsjælland. Containerne var en "bifangst" i forbindelse med eftersøgningen af Blekingegadebanden. Containerne var tomme og havde ikke noget med banden at gøre.
Ved efterforskningen af Blekingegadebanden dukkede disse gamle
våbencontainere op i Gribskov. Foto: Henrik Olesen
Bandemedlemmet Carsten Nielsen kørte galt på Kongevejen ved Holte i maj 1989, og det blev starten på optrevlingen af banden men førte også til flere bifangster.
I forbindelse med eftersøgningen af papirer, penge og våben, som den forulykkede mistænkte måske havde fjernet fra Blekingegade 2, var der klare beviser på at han havde været i Gribskov, fortæller tidligere efterforskningsleder Jørn Moos.
Området blev derfor grundigt gennemsøgt af Politiets aktionstyrke, herunder småsøer og vandhuller, fortæller Moos. I den forbindelse dukkede en del gamle våbencontainere op dog uden indhold af nogen art.
- Jeg havde selv anledning til at kigge på de fundne containere, der siden blev destrueret og foranledigede, at et par af containerne kom til Politimuseet. Om de er bevaret ved jeg ikke, da de var stærkt medtaget af rust, fortæller han.
Henrik Olesen var i 1989 sergent ved Livgarden på Høvelte kaserne I sensommeren var der en livlig aktivitet i bygningen bag Ellebækporten. Køretøjerne var fra politiet og fra forsvaret.
Efter kort tid blev der samlet en del gamle nedkastningscontainere fra 2. verdenskrig foran bygningen. Henrik Olesen rettede henvendelse til på et kontor i bygningen for at spørge om han måtte tage et par fotos af de gamle containere. Efter et undersøgende blik og med streng besked på kun at tage billeder af containerne, og intet andet fik han en tilladelse..
Området blev derfor grundigt gennemsøgt af Politiets aktionstyrke, herunder småsøer og vandhuller, fortæller Moos. I den forbindelse dukkede en del gamle våbencontainere op dog uden indhold af nogen art.
- Jeg havde selv anledning til at kigge på de fundne containere, der siden blev destrueret og foranledigede, at et par af containerne kom til Politimuseet. Om de er bevaret ved jeg ikke, da de var stærkt medtaget af rust, fortæller han.
Henrik Olesen var i 1989 sergent ved Livgarden på Høvelte kaserne I sensommeren var der en livlig aktivitet i bygningen bag Ellebækporten. Køretøjerne var fra politiet og fra forsvaret.
Efter kort tid blev der samlet en del gamle nedkastningscontainere fra 2. verdenskrig foran bygningen. Henrik Olesen rettede henvendelse til på et kontor i bygningen for at spørge om han måtte tage et par fotos af de gamle containere. Efter et undersøgende blik og med streng besked på kun at tage billeder af containerne, og intet andet fik han en tilladelse..
Foto: Henrik Olesen
[1]. Kilde: Frihedsmuseets Venner Årsskrift 1977
[2]. Forfatterens egen beregning ud fra RAF nedkastningerne og SOE´s arkiver.
(C) Jan Christensen, E-mail jan_christensen@outlook.dk