Det var lørdag den 11. marts 1944, og igennem det seneste halve år var det på forskellig vis lykkedes for Gestapo at få kendskab til nedkastningsaktiviteterne på egnen. Gruppen havde modtaget våben og sprængstoffer, der blev brugt til sabotage over hele landet. Otte faldskærmsagenter blev også nedkastet til gruppen: Kaj Ronald Lund, Preben Lok-Lindblad, Jens Peter Carlsen, Poul Hansen, Jacob Jensen, Vilfred Pedersen, Hans Filip Robert Pedersen og Erik Boelskov.
Gudrun Fiil og SOE-agenten Ole Geisler foran Hvidsten kro efter befrielsen.
Foto: Nationalmuseet
Under en retssag i 1946 i Aarhus Særret mod den danske Gestapo-tolk Harvey Jensen kom det frem, at Gestapo havde fået oplysningerne om nogle af medlemmerne af Hvidstengruppen af en faldskærmsmand.
Men tyskerne havde også fået kendskab til nedkastningpladsen i Allestrupgaard Plantage på anden vis.
Den 10. juni 1943 blev der fundet faldskærmsmateriel i en tørvemose, der hørte under forpagteren på Allestrupgaard. Endnu et fund blev gjort d. 23. juli 1943, da en faldskærm med materiel blev fundet på Gassum Østermark efter en nedkastning samme nat. Pakken blev fundet under en kilometer fra nedkastningspladsen.
Pakken lå ca. 1500 meter øst for Gassum by og cirka 30 meter fra vejen Gassum - Hald st. Landmanden kontaktede efter fundet straks politiet i Randers.
Allerede kl. 11.15 var kriminalassistent Ernlund fra sikkerhedspolitiet i Aarhus og Hauptmann Møller og underofficer Herbert Pedersen fra Abwehrnebenstelle i Aarhus på findestedet.
Pakken og faldskærmen blev bragt til Politiets Tekniske afdeling i Aarhus. Landmanden der fandt pakken forklarede til politiet, at han om natten ved 1-tiden hørte flystøj, som han efter lyden at dømme mente var nede i 150 til 200 meters højde. Efterforskningen på findestedet og hos naboerne kunne dog ikke bidrage med yderligere oplysninger.
Faldskærmen og dele til en foldekano blev fundet 23/7 1943 tæt ved nedkastningspladsen.
Kilde: Rigspolitiets Tekniske Afd. Aarhus
I Aarhus var tre faldskærmsfolk fra S.O.E. blevet anholdt i en taglejlighed 13. december 1943 sent om aftenen i M.P. Bruunsgade; Jacob Jensen, Kaj Ronald Lund og Jan Boisen Junker. De to første agenter var blevet modtaget af Hvidstengruppen efter nedkastninger i Allestrupgaard Plantage. Jan Boisen Junker var netop nedkastet d. 11. december 1943 ved Hammel. Ved anholdelsen, hvor alle tre agenter var samlet i et værelse, blev der i lejligheden fundet flere kufferter med forskelligt spængstof, og tre kortbølgesendere indbygget i håndkufferter.
Under retssagen forklarede Harvey Jensen, at navnene på Hvidstengruppens medlemmer kom til Gestapos kendskab omkring 1. marts 1944 og cirka 2 1/2 måned efter anholdelserne i Aarhus.
Seks dage senere 7.marts 1944 tog Schwitzgebel fra Aarhus til Hvidsten sammen med faldskærmsmanden med dæknavnet “Bent” som havde givet oplysninger om Hvidstengruppen. Gestapomanden Völker og tolk Harvey Jensen deltog også. Samme dag den 7. marts 1944 sad den anden faldskærmsmand Jacob Jensen fængslet i Schwerin i Tyskland, hvortil han var blevet overført fra Vestre Fængsel d. 2. marts 1943.
Formålet med Schwitzgebel tur til Hvidsten var at planlægge anholdelsen af en række medlemmer fra gruppen, der havde modtaget våben, sprængstoffer og faldskærmsagenter på to modtagepladser nær Hvidsten.
Nogle af gruppens medlemmer havde også modtaget våben på andre pladser, og Gestapo havde udarbejdet en fyldestgørende rapport over sagen på baggrund af de fremskaffede oplysninger.
Faldskærmsmanden “Bent” udpegede ifølge Harvey Jensen de forskellige involveredes bopæl. "Bent" (Kaj Ronald Lund) og Jacob Jensen var begge blev nedkastet ved Hvidsten med faldskærm og havde et stort kendskab til en række modstandsgrupper i Jylland men også på Lolland.
Fire dage senere - om morgenen 11. marts 1944 - kørte en stor Gestapo-kolonne til Hvidsten kro anført af Eugen Schwitzgebel for at anholde en stor del af Hvidstengruppens medlemmer. Schwitzgebel havde majorrang i Sicherheitsdienst (SD).
Schwitzgebel havde et karakteristisk udseende med små sorte øjne, et stift, blankt smil og hænder i konstant uro. Hans tale var springende og lynrap og han havde ofte nervøse ansigtstrækninger.
Det lykkedes Gestapofolkene at anholde ni personer med tilknytning til Hvidstengruppen d. 11. marts 1944.
Fem blev anholdt på Hvidsten kro. Det var kroejer Marius Anthon Pedersen Fiil, sønnen og medhjælper Niels Fiil, datteren husmoder Kristine Søvang Sørensen (Tulle) og hendes mand bryggeriarbejder Peder Bergenhammer Sørensen. Også Marius næstyngste datter Gerda Fiil blev anholdt ved aktionen.
Anholdelserne foregik lidt over kl. seks om morgenen.
Da tyskernes biler holdt ved Hvidsten Kro sprang Eugen Schwitzgebel ud, og Harvey Jensen gik bagefter. Tolken fik først fat i Gudrun Fiil og spurgte efter manden Marius og deres søn Niels.
Gudrun havde set, at det var Gestapofolk, så hun svarede ikke og blev ved med at trække kroens gardiner fra. Så blev der tumult i krostuen, da kroens karl kom løbende ind i krostuen forfulgt af flere Gestapofolk. Harvey Jensen sprang op og standsede ham. Samtidig dukkede Marius op i soveværelsesdøren. Harvey løb hen til ham, og sagde at han skulle følge med straks. Gudrun sagde, at Marius var syg af bronkitis, men det blev der ikke taget hensyn til.
Da Gudrun herefter ville tage afsked med Marius, havde Harvey Jensen sagt, at det ikke var nødvendigt og havde kommanderet ham ud til bilerne.
Gestapo tog også Gudrun Fiils legitimationskort med, og det blev først leveret tilbage 17.marts 1944 sammen med en undskyldning om, at det havde været en fejl, at man havde taget hendes legitimationskort også.
Fire øvrige medlemmer af modtagegruppen blev anholdt samme dag. Lillebilvognmand Anders Venning Stensgård blev anholdt i Råsted, dyrlæge Albert Carlo Iversen i Spentrup, mekaniker Johan Kjær i Hvidsten og landmand Jens Stenz, der boede på slægtsgården Kragsager i Kondrup.
Kragsager havde et par gange været brugt til midlertidigt depot og opbevaring af våben efter nedkastningerne. Tyskerne foretog nu en undersøgelse af gården hvor forældrene boede, og også hos Andreas Stenz, der boede i et nærliggende aftægtshus.
Tyskerne satte vagter ved aftægtshuset, men det lykkedes alligevel Andreas Stenz at slippe væk. Ved en undersøgelse af hans hus fandt politiet en pistol, hvorefter de kørte igen for lidt senere at vende vende tilbage til gården, hvor de istedet tog Jens Stenz, der også opholdt sig på gården, med som gidsel. De anholdte blev nu kørt til forhør i Aarhus.
Gestapo vendte seks dage senere tilbage til egnen omkring Hvidsten for at foretage yderligere anholdelser. De fem gruppemedlemmer, der blev arresteret den 17. marts 1944 var Søren Kristensen, Niels Kjær, Henning Andersen, Barner Andersen og Knud Christensen.
Knud Peter Buchhorn Christensen var allerede blevet anholdt en gang tidligere d. 22. januar 1944, efter en udtalelse fra en vognmand, der hævdede, at han i oktober 1943 har været i Christensens gård i St. Voldgade i Randers, og der læsset et parti sprængstof af. Knud benægtede alt, og hævdede at enhver kunne køre ind i hans gård og læsse noget af, som andre afhentede.
Anden gang Knud Peter Buchhorn Christensen blev anholdt 17. marts 1944 anklagede man ham for at hans ladbil var blevet brugt til transport af våben, og at han arbejdede også med oplagringen og distributionen til andre modstandsgrupper.
Niels Kjær Nielsen blev anholdt for at tage del i selve modtagearbejdet mens Søren Kristensen blev anholdt for både at deltage i modtagearbejdet og opbevare åben. Barner Andersen blev anholdt for at have hjulpet ved nedkastningerne. Kun to af hjælperne fra Hvidsten-egnen lykkedes med at gå under jorden. Søren Kristensen, Niels Kjær, Henning Andersen, Barner Andersen og Knud Christensen blev i juli 1944 sendt til fængsler i Tyskland, hvor de måtte side frem til befrielsen.
Det var svære tider personligt og økonomisk for Gudrun tilbage på kroen. Hvidsten kro indrykkede d. 13. marts 1944 en annonce i bl.a. Social Demokraten for Randers og Omegn, hvor det blev bekendtgjort at “Hvidsten kro er lukket indtil videre”.
Hvidsten Kro forblev lukket af det tyske værnemagt i knap tre uger. En annonce i Randers Dagblad og Folketidende bekendtgjorde 4. april 1944: “Hvidsten kro er atter aaben”.
Politimesteren i Randers gav 4. april 1944 efter forhandling med Schwitzgebel tilladelse til genåbningen på følgende to betingelser:
- Gudrun Fiil må ikke modtage eller have føling med sabotører eller illegale kredse.
- Der må ikke finde åbningsdemonstrationer sted.
Lidt over 2 1/2 måned senere den 26. juni 1944 blev otte medlemmer af Hvidstengruppen dødsdømt af den tyske krigsret og henrettet.
Søren Peter Kristensens kone fortalte i retssagen mod gestapomanden Harvey Jensen i 1946, at Harvey var en hensynsløs og hjerteløs Gestapomand. Han var kommet ind i deres soveværelse og forlangt, at få at vide, hvor der blev opbevaret sprængstof. "Niels siger, De har det", sagde Harvey.
Vi nægtede, sagde fru Kristensen, og min mand fik ordre til at følge med. Jeg sagde til min mand, at han skulle tage rent undertøj på, men Harvey Jensen forbød det, og sagde jeg skulle tie stille. Jeg sagde, at jeg nok selv skulle bestemme, når jeg ville tale til min mand. Harvey Jensen truede derefter med at tage mig med også, hvis jeg blev ved med at være fræk, sagde fru Kristensen ved retssagen i maj 1946.
Flere af Hvidstengruppens enker vidnede i retssagen mod Harvey Jensen i Aarhus Købstads Kriminalret, hvor der faldt dom 25. maj 1946. Blandet andet.Gudrun Fiil vidnede i retssagen.
Anklageren: Hvordan var deres indtryk af Harvey Jensen, fru Fiil ?
- At han var en ivrig og modbydelig Gestapomand, svarede hun.
Forsvareren Landsretssagfører Løber: Havde Deres mand eller De fået advarsler om, at der ville ske noget?
- Nej aldrig. Nogen tid før gik der rygter om i Randers, at min mand var blevet skudt. Så tog Marius til Randers og gik frem og tilbage i gaderne der "for at vise, at han var levende".
Også Læge Svend Baastrup Thomsen, Aarhus vidnende om, hvordan han var blevet mishandlet så frygteligt af Harvey Jensen og nogle andre Gestapofolk, at han havde forsøgt selvmord. En overgang havde Harvey Jensen været så agressiv, at Baastrup Thomsen var sikker på, at Harvey Jensen ville have kvalt ham, hvis ikke tyskerne havde været til stede.
Den 27. maj 1946 faldt der dom i Aarhus Særret, og Harvey Jensen dømt for 65 forhold. Han slap her med 18 års fængsel og at blive frakendt almen tillid for bestandigt.
Harvey Jensen sadlede nemlig i efteråret 1944 om og tilbød modstandsbevægelsen sine tjenester som dobbeltagent. Bl.a. Anton Toldstrup modtog disse oplysninger om kommende forestående razziaer. Det er opgjort at omkring 30 modstandsfolk på denne måde formentlig reddede livet som følge af Harvey Jensens oplysninger.
På denne måde og med hjælp fra Toldstrups vidneudsagn slap Harvey Jensen for den dødsdom, der under andre omstændigheder havde været ham sikker. Toldstrup ved indkaldt som vidne både i Domsmandsretten i Aarhus og senere i Landsretten i Viborg. I 1950 blev Harvey Jensen benådet og løsladt.
Den 27. maj 1946 faldt der dom i Aarhus Særret, og Harvey Jensen dømt for 65 forhold. Han slap her med 18 års fængsel og at blive frakendt almen tillid for bestandigt.
Harvey Jensen sadlede nemlig i efteråret 1944 om og tilbød modstandsbevægelsen sine tjenester som dobbeltagent. Bl.a. Anton Toldstrup modtog disse oplysninger om kommende forestående razziaer. Det er opgjort at omkring 30 modstandsfolk på denne måde formentlig reddede livet som følge af Harvey Jensens oplysninger.
På denne måde og med hjælp fra Toldstrups vidneudsagn slap Harvey Jensen for den dødsdom, der under andre omstændigheder havde været ham sikker. Toldstrup ved indkaldt som vidne både i Domsmandsretten i Aarhus og senere i Landsretten i Viborg. I 1950 blev Harvey Jensen benådet og løsladt.
Fra mange sider blev de to faldskærmsfolk Jacob Jensen, Kaj Ronald Lund kritiseret for at give oplysninger til tyskerne om Hvidstengruppen og en række andre modstandsgrupper. Tyskerne anholdt iøvrigt også helt uden grund faldskærmsagenternes forældre og søskende, og formålet har helt givet været afpresning af faldskærmsagenterne.
Agenterne blev erfter afhøring af tyskerne sendt til tyske fængsler og koncentrationslejre, men kom hjem med de hvide busser efter mere end et års ophold i Tyskland.
De to faldskærmsagenter Kaj Ronald Lund og Jacob Jensen var også blandt de mange danskere, der modtog erstatning fra den danske stat for deres fængsling og ophold i de tyske fængsler og KZ-lejre.
Begge agenter var også inviteret til den Farewell Dinner S.O.E. arrangerede i Restaurant Wivex ved Tivoli i København 11. juli 1945 med deltagelse af bl.a. Head of SOE Denmark Ralph C. Hollingworh, S.O.E. general Colin Gubbins og OSS Lieutnant Colonel Kai Winkelhorn. Kaj Ronald Lund deltog i middagen, mens Jacob Jensen var fraværende grundet sygdom.
SOE Farewell Dinner i Wivex d. 11/7 1945. Foto: Nationalmuseet
Faldskærmsagenten Jacob Jensen modtog også Kong Christian den Tiendes Erindringsmedalje for deltagelse i krigen 1940 - 1945.
Jacob Jensens diplom fra Kong Christian den Tiende.
Foto: Jan Christensen (copyright)
Efter krigen var de to S.O.E.-agenter Kaj Ronald Lund og Jacob Jensen forhadt af mange, og søstrene Ulrich, der ejede lejligheden i Aarhus, hvor de blev taget hørte til dem, der aktivt forsøgte at få dem straffet.
Det lykkedes ikke for Ulrich-søstrene at trænge igennem med disse synspunkter overfor hverken danske eller engelske myndigheder.
En mulig forklaring er, at virkeligheden omkring faldskærmsagenternes arbejde og tilfangetagelse var langt mere kompleks end den virkelighed, søstrene Ulrich kendte.
SS-sturmannführer og Gestapoleder Eugen Schwitzgebel blev dræbt da engelske flyvere bombede universitetskollegierne i Aarhus 31. oktober 1944.
---00---
SS-sturmannführer og Gestapoleder Eugen Schwitzgebel blev dræbt da engelske flyvere bombede universitetskollegierne i Aarhus 31. oktober 1944.
---00---
Tekst og research. Jan Christensen (Copyright).
Kilder: Aarhus Politi, Randers Politi, Rigsarkivet, Diverse avisartikler, egne interviews mv.
Læs her mere om 2 nye foredrag om Hvidstengruppen, som interesserede arrangører kan booke.