Hvidsten-enkerne i 1955: Næsten historieforfalskning, at modstandskampen paa Randers-egnen er identisk med fru Fiil, Hvidsten kro


Program for jordfæstelse af Hvidsten-Spentrupgruppen 16/. juli 1945. 
Kilde: Niels Gyrsting




Det er næppe mange, der i dag husker, at Hvidstengruppen i 1944 officielt hed Hvidsten-Spentrup Gruppen. 

Hvornår og hvorfor gruppen senere blev "forkortet" til Hvidstengruppen står ikke klart. I de to film "Hvidstengruppen (2012) og Hvidstengruppen 2 - de efterladte" (2021), følger man primært familien Fiil. Ukendt er det nok for de fleste, at  mange af de øvrige enker fra gruppen i perioder følte sig overset, når det galt modstandskampen på egnen. Det var slet ikke let at være enke efter den kendte modtagegruppe.

De 4 enker valgte derfor i 1955, at indsende et temmeligt opsigtsvækkende læserbrev. 

Enkerne efter Johan Kjær Hansen (Rigmor Marie Kjær-Hansen), Henning Andersen (Marie Andersen), Albert Carlo Iversen (Augusta Iversen) og Søren Peter Kristensen (Agnes Kristensen) følte sig i 1955 efterhånden tilsidesat i en lang række sammenhænge. Oplevelsen var, at det hele tiden handlede om Gudrun Fiil, når man talte om modstandsaktiviteterne fra egnen. 

Det kom til udtryk i et læserbrev bragt i Randers Dagblad og Folketidende d. 16/5 1955, hvor de 4 enker skrev følgende: 

Efterskrift til 4. maj festerne 

Nu har vi lige overstaaet en smuk 4. maj-fest omkring 10 aars-dagen for Danmarks befrielse. Dog er maaske ikke alt, som det burde være. Vi finder f. eks. snart, det var paa tide, at man kom væk fra den forherligelse, ja næsten historieforfalskning, at modstandskampen paa Randers-egnen er identisk med fru Fiil, Hvidsten kro. Ikke mindst københavnerpressen har i aarenes løb været slem i saa henseende. 

Eller hvad mener man, naar det i et stort, moderne leksikon som Hagerups (redigeret af Povl Engelstoft, bind III, 1949, side 691) hedder: »Hvidsten-gruppen: se Fiil«. Naar man saa slaar op under »Fiil, Marius Anton Pedersen (25.januar 1893 - 29. juni 1944).... Fra marts 1943 gennemførte gruppen et stort antal modtagelser og indtog en central plads i dette arbejde i Jylland. Den blev arresteret 11. marts 1943. 29. juni s.a. henrettes Fiil sammen med sin sin, Niels, sin svigersøn, Peder Sørensen, dyrlæge Albert Iversen og karetmager Søren Peter Kristensen….” Beskrivelsen er for så vidt rigtig. Men der nævnes kun fem navne, mens “man” - i dette tilfælde endda en fremtrædende person indenfor modstandsbevægelsen som professor Mogens Fog (ham er det nemlig, der har skrevet artiklen) - glemmer de 3 andre mænd, der henrettedes af tyskerne ved samme lejlighed: Møller Henning Andersen, mekaniker Johan Kjær Hansen og radioforhandler Niels Nielsen Kjær. 

Hvordan skal folk vide besked, navnlig de unge, som ikke har oplevet begivenhederne, naar et sagligt og nøgternt værk som et leksikon ikke er bedre underrettet? Fejlen ses da ogsaa gentaget andre steder. 25. april i aar var gaardejer Andreas Stenz, Kondrup, med i en af radioens mange mindeudsendelser i forbindelse med den forestaaende 10 aars dag. Det blev en udsendelse af ejendommelig beskaffenhed, da Stenz skulle fortælle om den første vaabenmodtagelse, Hvidsten-Spentrupgruppen havde haft. Vi ved, at karetmager Kristensen, mekaniker Johan Kjær Hansen og dyrlæge Albert Iversen var med, og at dyrlægens bil holdt ved kroen. Men Stenz kunne mærkværdigvis ikke huske andre end “Fiil”erne, min bror og jeg”. 

Paa vor henvendelse nogle dage efter udsendelsen indrømmede han dog, at Kjær havde været med,og at det var svært at erindre noget bestemt ti aar efter, men at det iøvrigt ikke var noget at gaa saa højt op i! Vi mener imidlertid, at man kunne have ventet korrekt oplysning fra et af gruppens medlemmer. Vi lagde mærke til, at Stenz i sidste øjeblik foretrak at sende afbud til 4. maj festen i Langaa, hvor han var indbudt som hovedtaler. Han havde maaske faaet kolde fødder i den mellemliggende tid? Men efterhaanden kan man ligefrem blive i tvivl om, hvorvidt vore mænd i det hele taget var med. 

Den samme overfladiske eller paafaldende mentalitet træffer man igen ved kransenedlæggelsen i forbindelse med 4. maj-arrangementerne i Randers. Her saa og hørte man fru Fiil først og sidst i mindelunden i Hvidsten, hvad vi ikke skulle have sagt noget til, om blot “man” havde tænkt på at indbyde vi øvrige enker. Med en invitation tænker vi ikke paa befordring eller billet, men en opfordring om at komme til stede. Ganske vist boede mr. R. C. Hollingworth paa Hvidsten Kro, men det var dog gennem bl.a. hans tilstedeværelse at det blev en højst officiel begivenhed, men vore mænd er maaske kun taalt på mindestenen? 

Vi trænger ikke til reklame, beder kun om lidt retfærdighed. 

Men på baggrund af disse som saa mange andre tilsidesættelser, bevidste og ubevidste i aarenes løb, finder vi det nu nødvendigt at rette denne henvendelse til offentligheden, og vi tror, mange føler som vi. 

Med tak for optagelsen 

Marie Andersen 
Rigmor Kjær Hansen 
Augusta Iversen 
Agnes Kristensen




På Hvidsten Kro har man  siden 2017 kunne se en udstilling om modtagegruppen og dens arbejde. I udstillingen  omtales også  Johan Kjær Hansen, Henning Andersen, Albert Carlo Iversen og Søren Peter Kristensen. Desuden nævnes det, at S.O.E. agenten Ole Geisler deltog i alle modtagelserne, og at Knud Christensen fra Randers hjalp med videredistributionen af våben og sprængstoffer. Også  Barner Andersen, Anders Venning Stensgaard og Sven Andersen nævnes her som medlemmer af gruppen. Foto: Jan Christensen

-----

Research: Jan Christensen