Den nazistiske avis Fædrelandets trykkeri og lokaler i Store Kongensgade i København blev ved befrielsen overtaget af Dagbladet Information, der startede som illegalt blad i 1943.
Mens københavnerne i massevis strømmede ud i gaderne ved befrielsen 4. maj 1945 stormede Børge Outze og hans ca. 70 bevæbnede frihedskæmpere bygningerne i Store Kongensgade 40 og Skt. Annæ Passage, hvor det danske nazistiske dagblad Fædrelandet holdt til. Målet var at forhindre, at ophidsede københavnere lod deres vrede gå ud over huset og den kostelige rotationspresse. Her kunne Børge Outze og andre efterfølgende så grundlægge Dagbladet Information.Også den nazistiske tidligere redaktør Helge Bangsteds skrivebord blev overtaget af Outze som selv benyttede skrivebordet efterfølgende.
Skrivebordet (vist på billedet) kom i November 2022 tilbage til Dagbladet Information efter "udlån" og nu i mere moderne hvidmalet tilstand. Det var sidste ejere Martin og Kirsten Rav, som efter henved 40 års besiddelse gav det historiske skrivebord tilbage til Dagbladet Information.
Fædrelandets redaktør Helge Bangsted blev i 1942 leder af det danske nazistparti DNSAP. Partiet fik 43.000 stemmer ved folketingsvalget i 1943 og Bangsted kom i Folketinget, hvor han sad frem til befrielsen. Han idømtes i september 1946 otte års fængsel for som ansvarshavende redaktør af Fædrelandet at have støttet og samarbejdet med besættelsesmagten.
I Fædrelandet bragtes bl.a. artikler med nazistisk udgangspunkt, nazistiske synspunkter, propaganda, hverveannoncer m.v.:
I de illegale blade, der i antal nåede op på mindst 235 forskellige under besættelsen, kom de nyheder frem som ellers blev tilbageholdt for trykning i de almindelige aviser. Emnerne i de illegale aviser var typisk krigens udvikling i Europa, dansk politik, beskrivelser af sabotage, advarsel mod stikkere og oplysninger om anholdelser af modstandsfolk m.v. Som besættelsen skred frem, blev tonen mere og mere hård i bladene.
Det var kort tid efter 9. april 1940, at den danske regering begyndt at kontrollere nyhedsstrømmen i aviser og radio. Der blev udstedt et generelt forbud mod at sige, trykke eller vise billeder, som ”kunne skade det dansk-tyske forhold”.
Nedenstående eksempel vedrører udsendelser med bl.a. Ejnar Krenchel (ihærdig kritiker af modstandsbevægelsen og fortaler for samarbejdspolitikken) og Axel Høyer (fra det nazistiske dagblad ”Fædrelandet”:
Kilde: Udenrigsministeriets Pressebureau (Rigsarkivet)
De illegale blade havde som følge af censuren under besættelsen sammen et enormt oplag, men arbejdet med at skrive, trykke og distribuere illegale blade blev straffet ganske hårdt, hvis tyskerne fik fat i de involverede.
-----000-----
Tekst: Jan Christensen (C). Foto udlånt af Kirsten Rav.