Da tyskerne besatte Danmark den 9. april 1940, befandt den 33-årige sømand Ejnar August Balling sig ombord på Torms motorskib ”Olga S”. Skibet blev beslaglagt af englænderne og indlemmet i krigsflåden, og pludselig stod Ejnar ved en skillevej i Newcastle. Han kunne have valgt en civil tilværelse, men i stedet meldte han sig til tjeneste.
Det skulle vise sig at blive starten på en rejse fra skovarbejde i Lincolnshire til den absolutte top af den britiske efterretningstjenestes hemmelige krig.
"Terribly Flat Feet" – Fra kasseret til agent
Vejen til at blive faldskærmsagent var ikke ligetil for Ejnar. Da kaptajn Werner Michael Iversen begyndte at rekruttere danskere til The Buffs (Royal East Kent Regiment), stødte Ejnar ind i et fysisk problem: Han var gevaldigt platfodet.
Faktisk var hans fødder så dårlige, at infanteriet ikke kunne bruge ham; han kunne simpelthen ikke holde til de lange marcher. Men hvor fysikken haltede, vandt karakteren. I S.O.E.'s rapporter blev han beskrevet som "godmodig, pålidelig og en hårdtarbejdende". Mens resten af hans hold gik ind i det almindelige regiment, blev den platfodede sømand udvalgt til "Special Forces".
Han blev sendt gennem den benhårde træning på engelske S.O.E. skoler , hvor han lærte nærkamp, sprængningsteknik og industriel sabotage. Hans dæknavn i organisationen blev det lettere ironiske "Table Dance".
Nedkastningen: "Hvor satan er vandet?"
Natten mellem den 11. og 12. marts 1943 sad Ejnar i et Halifax-bombefly over Jylland og blev nedkastet som agent. Sammen med ham var blandt andre den kendte S.O.E.-leder Flemming B. Muus og to andre agenter.
Ejnar og de øvrige landede blødt på en pløjemark vest for Støvring. Aktionen var dog ikke uden komik. Da agenterne febrilsk forsøgte at skjule deres faldskærme og udstyr i et vandhul, opdagede agenten Verner Johansen til sin skræk, at der kun var 30 cm vand. Hans udbrud "Hvor satan er vandet?" blev en legendarisk replik i gruppen.
Efter en hektisk flugt, hvor de måtte efterlade en cykel og løbe gennem natten, fik de hjælp af forstanderparret på Støvring Højskole. Ejnar var nu officielt operativ i Danmark under dæknavnet "Edvard Axel Bruun".
Ejnar Ballings primære opgave var ikke kun selv at kæmpe, men at lære de danske modstandsfolk op.
Senere fik Balling ordre om at tage til Aarhus for at assistere Geisler. Her fremstillede han bomber til et angreb på en havnebro, men aktionen mislykkedes, da ladningerne viste sig at være for svage. Også i Randers stødte han på udfordringer, da han vendte tilbage for at instruere en gruppeleder. Et forsøg på at sprænge en transformator på "Skandia"-værkerne slog fejl, fordi bomben, der var placeret på et toilet bag transformatoren, ikke kunne trænge igennem den tykke mur.
I Nordjylland var aktivitetsniveauet højt. Balling stod for instruktion af modstandsfolk på en motorfabrik i Brønderslev, en gruppe i Hobro, samt en gruppe i Frederikshavn, hvor han også leverede sprængstof. Det største resultat i regionen skete dog i Aalborg. Her hjalp han med en aktion, der resulterede i ødelæggelsen af en række lokomotiver på baneterrænet.
Statsadvokaten for særlige Anliggender Afdalingskontoret i Aarhus , den 15. August 1943.
N O T I T S.
Kriminalassistent Jylling, Sikkerhedspolitiet i Aalborg, har pr. Fjernskriver i Dag Kl. 8,05 meddelt hertil, at der i Nat Kl. 1,15 er forøvet Bombeattentat mod Aalborg Privatbaners Remise ved Kjærs mølle. - Halvdelen af Remisen er sprængt i Luften, og 6 Lokomotiver er meget stærkt beskadiget.
Der er ingen Mennesker kommet til Skade.
Sabotagehandlingen er forøvet af 9 eller 10 Mandspersoner, der med tildækket Underansigter holdt Sabotagevagterne og de tilstedeværende Funktionærer op med Pistoler, hvilket skete under følgende nærmere Omstændigheder: Kl. ca. 1,00 opdagede 2 Sabotagevagter, at der stod 3 Mandspersoner ved Døren i Remisens nordlige Ende. Før Sabotagevagterne kunde foretage sig noget, blev de holdt op af disse Personer.
De 3 af Personerne forsvandt kort efter men kom tilbage med 2 Remisearbejdere. Umiddelbart efter kom nu 4 eller 5 nye Sabotører til Remisen, og de fire Mænd (Sabotagevagterne og de 2 Remisearbejdere) fik Besked om at komme bort i Løb, for nu vilde Remisen sprænge i Luften, og der vilde blive brugt Taaregas. Da de fire Mænd forsvandt i Løb over Jernbaneterrænet, hvor de fra en Blokpost (Kommandopost) fik alarmeret Politiet. Umiddelbart efter kom Eksplosionerne.
De 9 (eller 10) Sabotører var forsvundet over et 2 Meter højt Hegn i Retning af Kjærsmølles Fabrikker.
Sikkerhedspolitiet i Aalborg og Teknisk Afdeling foretager Undersøgelse i Sagen.
Statsadvokaten er pr. Fjernskrivermeddelelse fra Sikkerhedspolitiet i Aalborg underrettet.
Men livet som faldskærmsagent og sabotør var farligt, og sikkerhedsbrud lurede overalt.
Da Ejnar trådte ind af døren, blev han mødt af seks betjente fra Sikkerhedspolitiet, Aalborg afdeling.
Lejligheden tilhørte Reservebetjent K.P. Madsen, Reberbansgade 14, og her havde man fundet et større Lager af engelsk sabotagemateriel, og derfor blev derfor etableret vagt af to kriminalbetjentene.
Mens betjentene holdt vagt indfandt Balling sig kl. 17,45 i i lejligheden, og han lukkede sig ind med en medbragt nøgle til lejligheden.
Personen blev uden modstand anholdt. Politiet registrerede følgende fund på anholdte og i lejligheden:
Nr. 1 et Legitimationskort paa Navnet, Edvard Bruun Mekaniker, Sindshvilevej 23, f.d. 27.1.07 i Kbhvn. udst. af Frederiksberg Folkeregister, d. 3.9.42.
Nr. 2 et nøgleknippe i lædermappe indeholdende nøgle til entredøren til K.P. Madsens lejlighed, Reberbansgade 14
Nr. 3 en mappe med rationeringskort.
Nr. 4 et indkøbskort til cigaretter, "Rita, Safari, Aalborg.
Nr. 5 en brun tegnebog indeholdende 105,79 Kr. og et frimærkehæfte
Nr. 6 en tobakspung med cigaretpapir.
Nr. 7 2 små sorte ebonithylstre med indhold (cyanidkapsler,red.)
Nr. 8 en kam
Nr. 9 1 fyldepen og pencil
Nr. 10 en neglefil
Nr. 11 en cigartænder
Nr. 12 en grøn kuffert, indeholdende en brun overfrakke og en sofapude
Nr. 13 en pakke vasketøj fra vaskeriet "Grand" Jens Bangsgade 11, Aalborg.
Effekterne Nr. 12 og 13 medførte Balling ved sin ankomst til Lejligheden. Efter visitationen blev Balling transporteret til Politigaarden, hvor han navngav sig: Edvard Bruun f.d. 27.1.07 i København (Frederiksberg). Mekaniker, ustraffet, boende, Sindshvilevej 23,
Han blev ifølge politiets rapport foreholdt at han sigtes for meddelagtighed i sabotage og illegal virksomhed, og Balling erklærede, at han ikke ønskede at udtale sig.
Han blev udspurgt, om hvad de under Nr. 7 i to ebonithylstre indeholder, og han sagde, at disse har han fundet, men at han ønsker en af dem udleveret.
Om sit ærinde i Aalborg eller iøvrigt om sigtelsen ønsker han ikke at udtale sig.
Han blev foreholdt, at det er oplyst ved en undersøgelse i København, at han ikke kan være identisk med den person, han udgiver sig for at være men han erklærer fortsat, at han ikke ønsker at udtale sig.
Det danske politi i Aalborg spillede et dobbeltspil. De vidste, at tyskerne snart ville kræve Ejnar udleveret, så de arrangerede en "befrielse" af Balling.
Den 29. august – samme dag som samarbejdspolitikken brød sammen – blev døren til hans celle åbnet. En civilklædt mand med en revolver trådte ind, og sammen med en tjener, der hjalp med at binde fangevogteren, slap Ejnar ud.
Han gik under jorden hos den berømte Hvidstengruppe. Efter en måned på kroen blev Ejnar, sammen med en nedskudt canadisk flyver, kørt til kysten i Nordjylland. Fiskekutteren "Standley" sejlede dem i sikkerhed i Sverige den 17. september 1943.
Organiseringen af den sidste etape var et samarbejde mellem flere modstandsfolk. Vognmand Anders Venning Stensgaard og Ole Geisler kørte Ejnar Balling og den canadiske flyver McLernon fra deres skjulested og ud til kysten ved en lille fiskerby i Nordjylland.
Her ventede fiskeskipperen Oluf Andersen – kendt som "Wolle" – med sin kutter "Standley" (FN 10 fra Frederikshavn)
Det var en spinkel halvdæksbåd, der denne nat skulle bære ni mand over Kattegat
Efter krigen vendte Ejnar ikke tilbage til livet på havet. Hans fødder tillod heller ikke en karriere i hæren. I stedet slog han sig ned i Oxford, England.
Balling, der havde levet med falske identiteter, sprængstof under sengen og cyankalium i lommen, fik et civilt liv på bilfabrikken Morris Motors. Han blev gift, stiftede familie og levede et stille liv indtil sin død i 1977.
Han fik en militærbegravelse som tak for sin indsats.
